27.03.2024

Alle skal vide, hvad Kriminalforsorgen laver

Ina Eliasen mener, at Kriminalforsorgen skal tydeligere på landkortet.

Hvis det står til den nye direktør, skal alle medarbejdere i langt højere grad medvirke til at formidle den centrale samfundsopgave, som Kriminalforsorgen løser. Fagbladet møder Ina Eliasen på hendes kontor i Rigspolitiet kort før jobskiftet 1. juli.

Hun er ved at rydde reolerne. Snart skifter hun til en anden plads i retssystemet. Men – understreger hun – en mindst lige så vigtig plads, og det skal kommunikeres bedre.

”Kriminalforsorgen er nok den del af straffekæden, man hører mindst om. Det er vigtigt for både om- verdenen og os selv, at vi får en tydelig plads på samme måde som politi, anklagemyndighed og domstole.”

Hun peger på, at når Kriminalforsorgen skal bidrage med at skabe tryghed i samfundet, så er det helt afgørende, at befolkningen ved, hvad Kriminalforsorgen faktisk laver. At der er gennemsigtighed.

Men også i forhold til nuværende og kommende medarbejdere er et øget kendskab til Kriminalforsorgens arbejde vigtigt, fordi det er med til at skabe en tydelig identitet og stolthed som ansat. ”Et af de vigtigste fokusområder er at rekruttere og fastholde de rette medarbejdere og ledere og dermed skaffe de rette kompetencer – her er arbejdet med kendskab og åbenhed en utrolig vigtig ingrediens,” siger hun.

Møde trygt på arbejde
Ina Eliasen er opmærksom på, at hun også kommer tilbage til en organisation, hvor mange medarbejdere oplever en presset hverdag.

Vi skal have så meget resocialisering for pengene, som muligt – det er klart. Resocialisering, der virker. Derfor skal vi også blive ved med at optimere organisationen.

Og netop medarbejdernes hverdag er noget, som optager den nye direktør: ”Jeg interesserer mig dybt for arbejdsmiljøet, og det er helt afgørende for mig, at man kan møde trygt på arbejde, at man ikke bliver syg af at være her, og at man ikke bliver udsat for vold og trusler, bare fordi man passer sit job.”

Ina Eliasen peger også på resocialisering som et område, der skal tydeligere på dagsordenen. ”Vi skal have så meget resocialisering for pengene, som muligt – det er klart. Resocialisering, der virker. Derfor skal vi også blive ved med at optimere organisationen.”

Men fokus på resocialisering skal gå hånd i hånd med trygheden for medarbejderne. Ina Eliasen vil derfor følge sikkerhedsområdet tæt.

Hun henviser til, at med udviklingen i kriminalitetsbilledet, så skal Kriminalforsorgen hele tiden kunne følge med og geare organisationen sikkerhedsmæssigt på alle fronter.

”Det skal vi af hensyn til både medarbejdere og de borgere, vi i sidste ende skal beskytte. Her må vi simpelthen ikke løfte foden fra speederen.”

Knække rekrutteringskurven
Ina Eliasen tager flere ting med fra politiet, som hun mener kan styrke Kriminalforsorgen fagligt. Blandt andet hendes arbejde med at knække rekrutteringskurven og en indsigt i arbejdet andre steder i straffesagskæden.

”Det er meget udviklende for en selv og for ens forståelse for hele retssystemets opgave at se tingene fra flere sider. Og det kan under alle omstændigheder anbefales,” siger hun.

Af Søren Gregersen

BLÅ BOG
Ina Eliasen er 51 år, uddannet jurist og har de seneste tre år været HR-direktør i Rigspolitiet. Hun har haft flere forskellige stillinger i Kriminalforsorgen – blandt andet fuldmægtig i direktoratet, kontorchef for straffuldbyrdelsesområdet, fængselsinspektør i Københavns Fængsler og fra 2014 til 2017 område- direktør i hovedstaden.