Vores grønlandske medlemmer trak igen i løbetrøjen til årets Tasass Stafeti – den grønlandske version af DHL Stafetten.
Det var heldigvis med forår i luften, da vores grønlandske medlemmer indtog løbe- og gåbanerne under årets Tasass Stafeti i Nuuk – som vi i Danmark måske bedre kender som DHL Stafetten.
Kriminalforsorgen i Grønland stillede op med fem hold, og selvom stafetten kun officielt blev afholdt i hovedstaden, blev der også deltaget fra Ilulissat.
Fængselsforbundet er glad for igen i år at kunne sponsorere blandt andet vandrestave, karabinhager, drikkedunke og løbestrømper til de mange seje deltagere.
Som sidste år løbes der i syv byer i Grønland, Færøerne og Danmark:
- Torsdag den 4/6 i Nuuk
- Onsdag den 19/8 i Odense
- Torsdag den 20/8 i Aarhus
- Mandag den 24/8 i København
- Tirsdag den 25/8 i Aalborg
- Onsdag den 26/8 i Aabenraa
- Lørdag den 29/8 i Tórshavn
Alt logistik til de enkelte stafetter bliver styret af frivillige og Danmarks Fængslers Idrætsforening (DANFI).




