Fagbladet har besøgt fire værkmestre i det Nordjyske, som alle fejrer 25-års jubilæum
Vi skal tilbage til foråret 2001. Det var dengang statsministeren hed Poul Nyrup, og der stadig stod to tårne i New York.
Fire nye kollegaer trådte ind ad døren på Sindalvej i Jerup: Dorit Poulsen, Finn Pedersen, Morten Westmark og Teddi Christensen.
25 år senere er de her stadig – og de har en positiv historie at fortælle. Nok har der været ”bølger” hen ad vejen, som de siger, men på de store linjer har de været glade for arbejdet med kollegaer og indsatte.
”Vi hjælper hinanden,” siger Teddi Klit Christensen, da vi møder ham på træværkstedet.
”Kragskovhede er en god arbejdsplads. Vi arbejder sammen om opgaverne på tværs af faggrupper, og vi har ikke små høvdinge.”
Fængslet har 23 værkmestre, som tager sig af træ, montage, skovbrug, landbrug, kvæg, gartneri, smed, rengøring, depot, vaskeri og vedligeholdelse.
Efter lidt eftersøgning støver vi Finn Pedersen op.
Han understreger, at han er vaskerimand, men har haft flere funktioner gennem årene: ”Jeg arbejdede 16 år på vaskeriet, indtil det lukkede i 2016. Det var det bedste job. Derefter arbejdede jeg i parkområdet, og nu er jeg elektriker og låsesmed. Jeg kan godt lide alsidigheden i jobbet. Der er ikke to dage, der er ens,” siger han.
Så går turen mod depotet, hvor Dorit Poulsen arbejder. Her har hun arbejdet de fleste af årene og taget sig af vaskeri, uniformer, catering, gangmænd i isolationsafdelingen og meget mere. Hun har også arbejdet i modtagelsesafdelingen.
”Da jeg startede, håbede jeg faktisk på at kunne blive her i 25 år. Jeg blev nemlig hurtig glad for jobbet. Det handler både om sammenholdet med kollegaerne og arbejdet sammen med de indsatte. Selvfølgelig har der været udfordringer hen ad vejen, men vi løser dem, og arbejdsmiljøet er godt,” siger hun.
Den fjerde jubilar træder ind ad døren: Morten Westmark.
Han arbejder i markbruget, som ligger flere kilometer væk på det store fængselsområde. Han er desuden jæger og med i Vildtplejeudvalget: ”Jeg er et naturmenneske,” siger han med et smil.
Værkmesteren er enig med de andre om, at Kragskovhede er et godt sted at arbejde: ”Ellers ville man jo ikke være her,” siger han og fortsætter: ”Vi har ja-hatten på. Det tror jeg, alle vil sige.”
Ringere klientel
På 25 år er der dog sket en udvikling. Der har været mange omstruktureringer – ikke alle til det bedre ifølge de fire værkmestre. Og klientellet har ændret karakter.
”De indsatte er blevet meget dårligere, siden jeg startede,” siger Morten Westmark.
Det er Dorit Poulsen enig i. Teddi Klit Christensen tilføjer: ”Vi står tilbage med dem i ringeste forfatning. Nu er det et succeskriterie, hvis de bare møder til tiden. Det var noget helt andet i gamle dage. Det har den konsekvens, at vi ikke kan samle hold til EUD-forløb. I stedet kører vi korte AMU-kurser.”
Men de fire værkmestre understreger, at de stadig har tæt kontakt med de indsatte.
”Vi kan tale med dem på en helt anden måde, fordi vi ikke er i uniform, og oplever meget sjældent vold og trusler,” siger Finn Pedersen.
Og de fremhæver de positive resultater.
Teddi Klit Christensen siger: ”Vi får flyttet de indsatte i den rigtige retning. Jeg havde for eksempel en indsat, som havde fået to domme på fire år. Vi fik givet ham et svejsekursus via vores samarbejde med Give Steel. Jeg væddede med ham, da han blev løsladt, om han ville være tilbage i løbet af et år. Det væddemål tabte jeg. Han har fast arbejde i dag. Han ringer stadig af og til og hører, hvordan det går.”
Stoppe i jobbet?
De fire jubilarer blev fejret med en pølsevogn på træværkstedet. De synes, det var en bedre løsning end pindemadder.
De har ikke planer om at stoppe i jobbet endnu. Finn Pedersen er måske længst fremme i bussen. Han annoncerer det på denne måde: ”Jeg bliver hvert fald ikke 25 år mere.”
