En fængselsbetjent, der ydede førstehjælp til en skudramt kollega sidste sommer, har fået tildelt erstatning for konsekvenserne af den traumatiserende episode.
Da en fængselsbetjent blev passet op, skudt to gange og efterladt blødende foran Nyborg Fængsel i 2016, kom en række kollegaer ilende til for at hjælpe. Skudattentatet og de efterfølgende minutter med en hårdt såret kollega har sat dybe spor hos de involverede.
En af de fire fængselsbetjente er nu blevet tildelt erstatning for varigt mén. De øvrige venter på, at der træffes afgørelser i deres sager.
Det er 45-årige Annita Skovbo, der, som den første, har fået tildelt erstatning. Hun har været 16 år på Nyborg Fængsel, men siden attentatet har hun været sygemeldt, og er nu blevet helbredsbetinget afskediget fra Kriminalforsorgen.
Her fortæller hun til fagbladet om den voldsomme sommeraften i 2016: “Jeg sidder i vagten, og ser på overvågningsskærmen, at der foregår noget udenfor. Der er noget helt galt. Jeg løber ud, og på vej ud hører jeg to skud. Jeg råber, at nogen skal ringe 112. Andre råber, at vores kollega er blevet skudt. Da jeg kommer derud, lægger jeg hans hoved i mit skød og yder psykisk førstehjælp,” siger Annita Skovbo.
Efterfølgende er der flere ting, der går op for hende. For eksempel finder hun ud af, at gerningsmændenes bil kørte tæt forbi hende, da hun mødte på arbejde tidligere. Hvilket betyder, at gerningsmændene lige så godt kunne have udvalgt hende som offer.
Desuden var alt kaos efter attentatet, og ingen vidste hvor gerningsmændene var: “Selvom mit fokus var på at hjælpe kollegaen, var jeg bange for, at gerningsmændene ville komme tilbage og angribe igen.”
Stressreaktionen blev tydelig efter en måneds tid
Annita Skovbo blev sygemeldt cirka en måned efter episoden. Hun forsøgte at komme retur til jobbet i en slags praktik i efteråret 2016. Det gik dog ikke, og hun blev sygemeldt igen.
“Bagefter har vi undret os over, at der ikke kom krisepsykologer hurtigt ud. Det er jo svært at sige, hvilken forskel det ville have gjort, men man hører altid om, at hjælp der kommer hurtigt, er bedst,” Annita Skovbo.
Sagen er kompliceret, og erstatningen for PTSD er kun en lille del af sagsforløbet. Hun har fået anerkendt en méngrad på 10 procent, og har kun ros til overs for hjælpen fra Fængselsforbundet: “De har hjulpet med alt.”
Forbund: Forhåbentlig skaber det præcedens
Det er forbundssekretær Mette Nielsen, der har ført Annita Skovbos sag. Sammen med forbundssekretær Bo Sørensen fører hun også sagerne for de tre andre sager med kollegaerne, som oplevede attentatet. Hun håber, at anerkendelsen af PTSD hos Annita Skovbo vil smitte af på de andre afgørelser fremover.
“Vi er meget tilfredse med forløbet, og vi håber selvfølgelig, at afgørelsen skaber præcedens for de andre sager. For alle fire er det meget vigtigt at få skaderne anerkendt. Med denne afgørelse forhåbentlig er vi godt på vej,” siger hun.
Selvom det er næste halvandet år siden, at episoden fandt sted, er behandlingen af sagen gået forholdsvis hurtigt.
“Vi kan ikke klage over, den tid det har taget. Det er kompliceret stof, og at der er gået 18 måneder, fra episoden til afgørelsen er faldet. Det er faktisk helt OK,” siger Mette Nielsen.
Af Kristian Westfall