Der vil altid være risiko for overfald i et fængsel, men hvis man
samtidig føler sig utryg, er der meget større risiko for stress og
belastningsreaktioner.
Det er ikke nødvendigvis et problem at arbejde alene. I mange
jobfunktioner fungerer det godt. Men hvis man arbejder i et risikojob,
bør arbejdsgiveren være påpasselig med at bruge denne arbejdsform. Det
siger Lars Peter Andersen, der er psykolog på Arbejdsmedicinsk Klinik i
Herning.
Han forsker i vold, og ser alenearbejde som en faktor, som øger
utrygheden i jobbet. Og det er et problem, for selvom man ikke bliver
overfaldet, er alene angsten for vold en belastning i jobbet.
”Hvis man arbejder på et sted, hvor der er risiko for vold, er der stor
forskel på belastningen for den enkelte medarbejder, alt om man føler
sig tryg eller utryg i hverdagen. Er man utryg øges risikoen for stress
og belastningsreaktioner som for eksempel depression,” siger Lars Peter
Andersen.
Han peger på, at jobbet som fængselsbetjent falder ind under to af
Arbejdstilsynets tre kriterier for risikojob. Det gælder
arbejdsfunktioner, hvor medarbejderen udfører kontrol- og
magtfunktioner og arbejdsfunktioner, hvor medarbejderen kommer i
kontakt med potentielt udadreagerende eller voldsomme personer.
”Begge disse elementer gør sig gældende i jobbet som fængselsbetjent,”
siger forskeren: ”De arbejder med mennesker, som er pressede og har
svært ved at håndtere vrede. Der er tale om mennesker, som nemmere
reagere fysisk.”
Derfor er det vigtigt, at Kriminalforsorgen har procedurer, som sikrer,
at alenearbejdet påvirker medarbejderne mindst muligt.
”I tilspidsede situationer er det utrygt at være alene på arbejde. Det
gør medarbejderen ængstelig, hvis han eller hun går rundt med et ’hvad
nu hvis’ hele tiden. Og man ved jo, at det er nemmere at forebygge
overfald, hvis man er flere medarbejdere til stede. Jeg formoder, at
Kriminalforsorgen har procedurer, som tager hånd om denne udfordring,”
siger Lars Peter Andersen.
Af Søren Gregersen