Overdreven mobiljagt skader miljøet i fængslerne

De positive relationer går fløjten, indsatte kan lettere skjule mobiler og der findes færre ulovlige effekter end før. Sådan lyder nogle af erfaringerne med den hårde kurs mod mobiltelefoner i fængslerne.

Den hæsblæsende mobiljagt i fængsler og arresthuse har store konsekvenser for både fængselsbetjente og indsatte. Og uden det store resultat i beslaglæggelser. Fængselsforbundets tillidsfolk efterlyser derfor en grundig evaluering af det nye visitionsregime.
En af dem der er bekymret over, at en stor del af fængselsbetjentenes tid nu går med mobilsøgning, er Steen Østerberg. Han er tillidsrepræsentant på Ringe Fængsel, hvor der ofte visiteres celler og indsatte, da det er et lukket fængsel med mange specialafdelinger.

“Det er en voldsom tidsrøver. Det er en del af vores job, at vi skal søge efter telefonerne, men med de nye tiltag er der meget registrering, og det opleves, som vi registrerer bare for at registrere. Det er misbrug af vores tid, og det føles som om, at vi fører signalpolitik til ingen verdens nytte,” siger han om indsatsen mod mobiltelefonerne, der blev skudt i gang i juni af justitsminister Søren Pind (V).

Tillidsrepræsentanten peger på, at visitationer i fængslerne tidligere blev foretaget, hvis der var en mistanke om mobiltelefoner i celler, fællesarealer eller indsatte. Derfor var der ofte bid så at sige. Nu er det standardiserede skemaer, der afgør tid og sted. Det gør, at mange visitationer foregår, hvor der ikke umiddelbart er grund til at tro, der findes mobiler. Det medfører færre konfiskationer.

“Vi finder ikke mere end førhen, men derimod færre,” siger Steen Østerberg.

Det samme siger Maj-Britt Balle, der er fungerende tilllidsrepræsentant på Enner Mark Fængsel: “Vi finder ikke noget særligt. De indsatte læser os lynhurtigt, hvilket de ikke gjorde tidligere, fordi vi var mere uforudsigelige i vores visitationer.”

Tilsvarende budskab lyder fra Møgelkær Fængsel: “Vi bruger rigtig meget tid på at lede efter mobiltelefoner, men når vi visiterer på denne måde, finder vi sjældent noget. Der hvor vi finder noget, er ved konkret mistanke, og det er typisk ved personalets observationer eller fra et tip fra indsatte eller andre,” siger tillidsrepræsentant Lars Mogensen.

Møgelkær Fængsel er et åbent fængsel i modsætning til Ringe og Enner Mark. Det betyder, at indsatte faktisk har lovlige mobiltelefoner udleveret af Kriminalforsorgen på cellerne, hvilket kan få jagten på privatejede mobiltelefoner til at fremstå en kende hovedløst.

“De indsatte på Møgelkær har deres egne lovlige mobiltelefon på cellen med eget simkort. Samtalerne bliver hverken aflyttet eller optaget. Desuden har de indsatte også mulighed for at bruge vores internet-cafe til at gå på internettet og sociale medier,” siger Lars Mogensen og fortsætter: “Så det giver ingen mening at bruge så mange ressourcer på mobilvisitationer.”

Positive relationer lider under visitationerne
Ikke bare stilles der spørgsmålstegn ved mobiljagtens resultater. Ifølge tillidsfolken har jagten ligefrem negative konsekvenser. Den ensidige kurs forværrer nemlig betjentenes kontakt med de indsatte.

“Der er ingen tvivl om, at de øgede visitationer skader relationerne. Vi oplever i langt højere grad end tidligere at blive lagt for had. Især af dem med bandementalitet. Den slags indsatte er langt mere interesserede i hvem, der foretager visitationerne end hvad, der findes.”

En løsning på den megen negative kontakt med indsatte kunne, ifølge Steen Østerberg, være egentlige mobil-task forces, der så at sige byttede fængsler i jagten på mobiltelefonerne. På den måde ville de personlige relationer med de indsatte ikke lide skade i samme omfang, mener han.

Også Maj-Britt Balle vurderer, at jagten efter mobiler er usund for miljøet i fængslerne, og at den skaber større afstand mellem indsatte og fængselsbetjente. Hun tænker især på de indsatte, der går glip af positiv kontakt på grund af fængselsbetjentenes pressede hverdag.

“Tiden som vi bruger på visitationer, går for eksempel fra de unge mennesker, vi har siddende i vores arrestafdeling. En ung indsat troede, at han skulle vaske sine underbukser og strømper i håndvasken, fordi han tænkte, vi havde for travlt til at hjælpe ham,” siger Maj-Britt Balle og forsætter: “Den slags gør ondt at høre, for det er jo meningen, at vi skal hjælpe folk videre på alle måder herinde.”

I Møgelkær er man ofte alene på vagt, og derfor er relationerne til de indsatte ekstra vigtige for sikkerheden. Men fokus på mobilerne tager tiden: “Alt den tid vi bruger på dette går selvfølgelig ud over relationsarbejdet med de indsatte. Det har den negative konsekvens, at sikkerheden bliver forringet,” siger Lars Mogensen.

Evaluering hurtigst muligt, tak.
Der er brug for at kaste et kritisk blik på den måde, der ledes efter mobiltelefoner på i Kriminalforsorgen, mener tillidsrepræsentanterne.

“Jeg kunne rigtig godt tænke mig en evaluering af indsatsen hurtigst muligt. Vi skal dybest set vide, om indsatsen har den effekt, vi gerne vil have. Og er det bedre end før, da vi lavede visitationerne på fingerspidsfornemmelser og konkrete mistanker,” siger Maj-Britt Balle.

Steen Østerberg er enig: “Det hænger slet ikke sammen nu. Vi har svært ved at nå det. Efter min mening står udbyttet simpelthen ikke målt med indsatsen.”

Af Kristan Westfall