Ingen initiativer mod alenearbejde i fængslerne

I løbet af de seneste tre år er den samlede andel af alenevagter øget. Alligevel mener justitsminister Søren Pape Poulsen (K) ikke, at der er behov for initiativer på området.

Fra 2014 til 2016 er alenevagterne øget fra 2,8 procent af den samlede postbesættelse i 2014 til 4,4 procent i 2016. Den politiske aftale for Kriminalforsorgen 2013-2016 indeholder ellers en målsætning om at begrænse alenearbejdet. Men den målsætning er altså ikke blevet indfriet.

Det er ikke første gang, at politikerne peger på problemstillingen. Også i den politiske aftale for 2008-2011 blev der afsat penge til at begrænse alenearbejdet.

Socialdemokratiets retsordfører Trine Bramsen har spurgt justitsministeren, hvorfor andelen af alenevagter stiger i strid med de politiske intentioner.

Søren Pape Poulsen redegør i sit skriftlige svar for omfanget af alenevagter, men skriver intet om hvilke initiativer, der er blevet iværksat i tråd med den politiske aftale. Og selvom der intet er sket i forhold til at begrænse omfanget, er der ikke grund til at tage nye tiltag: ”Direktoratet for Kriminalforsorgen kan oplyse, at der ikke er behov for yderligere initiativer,” skriver ministeren.

Østerbye: Stærkt kritisabelt
Fængselsforbundets formand Kim Østerbye kalder det stærkt kritisabelt, at Kriminalforsorgen ikke gør noget for at begrænse alenearbejdet.

”Alenearbejdet opleves som et stort problem blandt vores medlemmer. Det er en af vores alvorligste udfordringer. Vi har kritiseret det i mange år, og både Arbejdstilsynet og politikerne er enige. Alligevel mener Kriminalforsorgen og ministeren, er der ikke er behov for initiativer. Det er simpelthen for ringe,” siger han.

Omfanget er meget større
Når man som fængselsbetjent arbejder alene i fængsel, er det ikke nødvendigvis en alenevagt i officiel forstand.

Kriminalforsorgens registrering omfatter nemlig kun de alenevagter, som man mener, er ”uhensigtmæssige”, og det er vagter, hvor man er alene mere end halvdelen af tiden på lukkede og halvåbne afdelinger.

Er man alene i et åbent fængsel, bliver det altså ikke registreret. Det samme gælder, hvis man er alene mindre end af halvdelen af tiden.

Omfanget af alenearbejde er derfor meget større end den officielle statistik afspejler.

Fængselsforbundet har undersøgt omfanget via en spørgeskemaundersøgelse. I undersøgelsen svarer 23 procent af medlemmerne, at de har haft alenevagter på deres tjenesteplan inden for den seneste arbejdsmåned.

På de åbne eller halvåbne afdelinger svarer 56 procent, at de har haft alenevagter inden for den seneste arbejdsmåned. På de lukkede afdelinger er andelen 12 procent.

Alenearbejdet er så udbredt, at 31 procent af medlemmerne svarer, at de overvejer at skifte job på grund af det.

10 års fokus
Alenearbejdet i fængslerne har været på dagsordenen i over 10 år. Tilbage i 2006 udstedte Arbejdstilsynet ikke færre end 17 påbud til Kriminalforsorgen blandt andet på grund af alenearbejde.

I påbudene peger tilsynet på, at alenearbejde kan være psykisk belastende og indebærer en sikkerhedsrisiko.

Siden har Arbejdstilsynet flere gange understreget, at det er følelsesmæssigt belastende for en fængselsbetjent at stå alene med ansvaret for en afdeling.

Læs meget mere om fængselsbetjentes alenearbejde her.

Af Søren Gregersen