Ofte stillede spørgsmål


Hvorfor modtager jeg ikke Fængselsfunktionæren og kalenderen?
Har du husket at melde flytning til forbundet? Hvis du har beskyttet adresse, er det ikke nok at melde adresseændring til Post Danmark – de må ikke videregive adresseoplysningerne. Hvis du ikke er flyttet, må du meget gerne skrive til ff@faengselsforbundet.dk og forklare, at du ikke har modtaget bladet sammen med din adresse, så vi kan tage fat i distributionsfirmaet. 
Jeg skal have tjenestefri – hvad sker der med mit kontingent?
Kontingentet til Fængselsforbundet følger lønnen. Det betyder, at når du ikke længere får løn, betaler du heller ikke længere kontingent. Når du genindtræder i tjenesten, bliver du automatisk medlem igen.

Jeg har tjenestefri uden løn – hvad sker der med mit efterlønsbidrag?
Efterlønsordningen administreres af A-kasserne. Kontakt din A-kasse og få tilsendt et girokort.

Hvem skal have min låneansøgning?
Din låneansøgning til Tjenestemændenes Låneforening skal udfyldes via låneforeningens hjemmeside og indsendes sammen med seneste lønseddel elektronisk til Låneforeningen. Du skal samtidig ved brug af dit NemId give tilladelse til, at din årsopgørelse vedhæftes.

Hvem melder mig ud af min gamle fagforening?
Du skal selv melde dig ud af din gamle fagforening.
Hvis du også skifter A-kasse er det vigtigt, at du ikke bare melder dig ud af din gamle A-kasse. I stedet skal du udfylde en særlig overflytningsblanket, som du har fået udleveret på Intro eller som du kan få udleveret i din A-kasse.

 Hvad dækker min gruppelivsforsikring?
Forbundets gruppelivsforsikring dækker i tilfælde af dødsfald. Den gruppelivsforsikring du har via din ansættelse i staten dækker ved dødsfald, men også ved kritisk sygdom. Se eventuelt på Forenede Gruppelivs hjemmeside hvor der er en opdateret liste over diagnoser, der er omfattet af forsikringen, samt en vejledning til at søge pengene udbetalt. Hvis du er overenskomstansat, skal du ansøge via Sampensions hjemmeside. 

Hvad betyder koderne på min lønseddel?
Kode 8840
er dit kontingent til Fængselsforbundet (inklusiv betaling til den gruppelivsordning, som du automatisk er omfattet af via dit medlemskab).
Kode 8940 er statens gruppelivsordning. (Hvis du er overenskomstansat, er gruppelivsordningen indeholdt i dit pensionsbidrag) .
Hvis du iøvrigt har spørgsmål til din lønseddel skal du henvende dig til dit lokale lønkontor.

Hvordan lejer jeg et fritidshus?
Hvis du vil booke et af Fængselsforbundets ferieboliger i Italien, Spanien på Lolland eller i Blokhus, skal du logge ind her: https://faengselsforbundet.bookhus.dk
Her kan du også læse mere om, hvordan du booker og deltager i lodtrækningerne. Du kan også læse mere her.

Jeg går på pension – kan jeg fortsætte med at få mit fagblad?
Hvis du tilmelder dig forbundets nyhedsbrev på hjemmesiden, vil du få Fængselsfunktionæren tilsendt elektronisk. Du har også mulighed for at melde dig ind i forbundets pensionistafdeling, så får du papirudgaven tilsendt.
Jeg stopper i Kriminalforsorgen – hvad gør jeg i forhold til Fængselforbundet?
Du bliver meldt ud af forbundet automatisk, når du ikke længere er ansat i Kriminalforsorgen. Du skal selv kontakte din A-kasse, hvis du vil beholde den, så de kan sende dig opkrævning, når du ikke længere bliver opkrævet over lønsedlen.

Jeg skal på barsel og har en masse spørgsmål – hvor kan jeg finde svar?
Gå til ofte stillede spørgsmål om barsel her