Ofte stillede spørgsmål


Svar til mødre

Hvor længe skal jeg blive på arbejdet?
Du kan gå på graviditetsorlov 6 uger før forventet fødsel. Du får fuld løn for alle 6 uger.

Hvis jeg føder 4 uger før tid, kan jeg så overføre 4 uger til efter fødslen?
Nej.

Hvad hvis jeg først føder efter terminen?
Så får du ekstra barselsdage. De bliver ikke trukket i din barselsorlov efter fødslen. I øvrigt begynder din barsel dagen efter, du har født.

Hvad med mine weekend- og aftentillæg?
Hvis du er i turnus og har været det i de foregående 6 måneder, vil du også få udbetalt tillæg under lønnet barselsorlov. De svarer til de tillæg, du får ved ferie.

Hvad med ferie?
Barsel er en feriehindring. Du kan vælge at aftale med arbejdspladsen at ferien afholdes i forbindelse med orloven, at ferien udbetales eller at ferien overføres til senere afholdelse. I forbindelse med udbetaling skal du være opmærksom på, at det først er ved ferieperiodens udløb at feriepengene kan udbetales. Du optjener i øvrigt ferie under orloven.

Hvad med omsorgsdage?
Omsorgsdage skal afholdes inden kalenderårets udløb.

Kan jeg starte på arbejdet på nedsat tid?
Ja, du skal aftale det med din arbejdsplads. Du kan ikke få fuld løn, men eventuelt bruge af din dagpengeret.

Hvad betyder 6+7+6?
Det betyder, at hvis både mor og far er omfattet af statens overenskomst, har mor 6 ugers forældreorlov med løn, far har 7 uger med løn og sammen har I derudover 6 uger med løn til deling.

Svar til fædre

Hvis jeg tager 7 uger med fuld løn, mister min hustru
så 7 uger af dagpengene?
Ugerne trækkes fra jeres fælles dagpengeret. Det trækkes altså ikke fra din hustrus orlovskonto.

Kan jeg afholde mine 7 uger sammen med min hustru?
Ja, som udgangspunkt skal de 7 uger holdes efter den 14. uge, men du har ret til at indskyde dine
7 uger i de 14 uger.

Hvor mange uger kan vi maksimalt holde orlov?
Tilsammen har I i alt 52 uger med løn og dagpenge.