Tre kollegaer har inden for det seneste år været udsat for drabsforsøg i fritiden på grund af deres job som fængselsbetjente: To knivoverfald og et skudattentat.
Overfaldene er rene hævnaktioner fra grupperinger i bandemiljøet, som føler sig dårligt behandlet, og som sikkert samtidig ønsker at vise Danmarks kriminelle miljø, at de er nogle satans farlige nogen. Magen til tøsedrenge skal man lede længe efter. Tror man virkelig at knive og skydevåben gør, at vi lægger os ned og føjer deres ønsker.
Det kommer aldrig til at ske.
Jeg oplever ingen rysten på hånden, men en voksende vrede. En vrede over at skulle stå model til at nogle utilpassede kriminelle forsøger at bestemme over alle os andre.
Men deres forsøg på at intimidere os i privatlivet, skal stoppes med alle midler. Det er jo et opgør med vores grundlæggende værdier om, at holde konflikter til sagen ikke til personen.
Hvad sker der så og hvad gør vi?
Første prioritet er nu at skabe tryghed for alle i faget og deres familier. Det sker blandt andet ved, at der afholdes møder mellem lokale institutionschefer, fængselsbetjente og familier. Et godt tiltag, hvor også et eksternt sikkerhedsfirma og politiet er tilstede.
Der kigges på adgangsveje, og der kommer gode råd til, hvad man kan gøre i fællesskab og som enkeltperson.
På det centrale niveau er samarbejdet med politiet opprioriteret. Jeg har indtryk af, at politiet er gået seriøst og fokuseret til opgaven. Det gælder både i forhold til udveksling af oplysninger, anmeldelser og det koordinerende samarbejde.
Justitsministeren bliver løbende orienteret af politiet, og jeg har en løbende dialog med både Kriminalforsorgen, politiet og ministeriet om sagen.
Desværre er der ikke garanti for, at det ikke sker igen. Men alt er sat ind både nationalt og lokalt for at skabe størst mulig tryghed.
Vi kan ikke bevæbne os eller true os ud af denne situation, men vi vil på ingen måde ligge under for voldspsykopaters forsøg på at skræmme os til noget helst.
Vi holder sammen og i fællesskab gør alle deres bedste.
Vi må og skal bevare balancen i jobbet for at sikre, at vi i videst muligt omfang kan gå trygge på arbejde, og fortsætte den kæmpe indsats vi yder for at gøre Danmark til et sikkert sted at bo.
