23.06.2017

Trusler er blevet en del af hverdagen

Hver fjerde betjent har vær et udsat for voldstrusler i løbet af den seneste måned. Det viser en undersøgelse, som Fængselsforbundet har gennemført blandt sine medlemmer.

Jeg slår dig fan’me ihjel.”

”Jeg smadrer dig.”

”Jeg skal nok få ram på dig dit svin.”

Sådan lyder nogle af de mange voldstrusler, som Fængselsforbundets medlemmer fortæller om i en ny spørgeskemaundersøgelse.

Undersøgelsen er blevet besvaret af 648 fængselsbetjente
og værkmestre rundt om i alle Kriminalforsorgens institutioner.

Trusselsniveauet er så højt, at 23 procent af respondenterne oplyser, at de er blevet truet inden for den seneste arbejdsmåned før undersøgelsen, heraf har mange ligefrem oplevet flere trusler.

”Vi bliver dagligt truet. Jeg vil tro, at jeg selv bliver truet 3-4 gange på et år,” sådan skriver en kollega i undersøgelsens kommentarfelt.

Og selv om betjentene er opmærksomme på, at truslerne ikke nødvendigvis er rettet mod dem personligt, kan de mærkes alligevel.

”Ofte er det vores uniform, som de er gale på, men vi er også mennesker og holder ikke til hvad som helst,” skriver en kollega.

Truslerne retter sig både mod den enkelte betjent, mod kollegaer og betjentenes familie, fremgår det.

De truende gloser lyder for eksempel:

”Jeg ved, hvor din familie bor.”

”Jeg finder nogen, der venter på dig, når du har fri.”

”Vent til jeg ser dig i byen.”

Problemet er stigende
En del tyder på, at problemet er stigende. 80 procent svarer i undersøgelsen, at de oplever flere trusler.

En årsag kan være, at de indsatte er mere belastede i forhold til tidligere. En kollega skriver: ”Jeg synes, tendensen er stigende. Vores klientel er blevet markant dårligere. Vi har mange psykisk syge, der ikke burde være her og stofmisbrugere, som får psykoser efter indtagelse.”

En anden årsag kan være, at der mangler konsekvens i forhold til overfaldsmændene.

”Der er ikke rigtig nogen konsekvenser for de indsatte, der truer personalet. Man tager sjældent truslerne seriøst i retssystemet og dermed legaliserer man indirekte trusler mod tjenestemænd,” skriver en kollega.

Banderelaterede trusler
I år har der været en række banderelaterede voldsepisoder i Kriminalforsorgen. Det gælder specielt i Nyborg Fængsel, hvor problemerne eskalerede henover sommeren.

Dette problem påpeges også i undersøgelsen. Men hvor svage fanger – som for eksempel psykisk syge – benytter sig af direkte trusler, er banderelaterede fanger angiveligt bedre til at benytte sig af indirekte metoder.

”Jeg har oplevet indirekte trusler fra banderelaterede indsatte. De er kloge nok til ikke at true direkte,” skriver en kollega for eksempel.

En anden har oplevet at få smadret sin bil på parkeringspladsen foran arbejdet og formoder, at det er banderelateret.

Debriefing og defusing
Medlemmerne er også blevet spurgt til Kriminalforsorgens debriefing- og defusingsordning. Det er den ordning, som skal stå klar, når uheldet er ude. Her bliver episoden talt igennem. Målet er at samle op, og forebygge at personalet får psykiske mén.

Et stort flertal – 76 procent – er enig i, at denne ordning anvendes i det nødvendige omfang.

Det skinner igennem i kommentarerne, hvor flere peger på, at ordningen vægtes i højere grad i forhold til tidligere.

”Vi har her i huset ikke været særlig gode til at bruge denne ordning, men jeg synes helt bestemt, at vi er blevet meget bedre til at bruge den. Og det er rigtig rart for alle,” skriver en kollega.

En anden skriver: ”Jeg synes, det er ekstremt vigtigt at få defusing efter en episode. Hvis ikke for din egen skyld, så for dine kollegaers skyld. Vi er nødt til at tømme rygsækken ind imellem, ellers brænder vi sammen før tid.”

En tredje roser ordningen i Horserød: ”Vi har en super ordning her i Horserød. Ledelsen er meget obs på både defusing og debriefing.”

Alle er dog ikke enige. 24 procent mener, at ordningen ikke bruges i tilstrækkelig omfang.

”Det bliver kun brugt, når det er højst nødvendigt. Det koster jo penge at samle folk,” skriver en kollega.

En anden skriver: ”Jeg har deltaget i 50 magtanvendelser her i arresten i løbet af de sidste otte år, og kun to gange har der været debriefing eller defusing.”

Mens en tredje efterlyser mere uddannelse: ”Det er stærkt utilfredsstillende, at man har nedprioriteret uddannelse i at defuse og debriefe.”

Af Søren Gregersen