Det er ikke kun Fængselsforbundets medlemmer, der læser fagbladet. Politikere og journalister noterer sig også, hvad der står i spalterne. Nogle af dem er kommet med lykønskninger.
Søren Pape Poulsen (K), Justitsminister:
Jeg vil først og fremmest sende en stor lykønskning til Fængselsfunktionæren, som gennem det sidste århundrede har været et vigtigt talerør for vores medarbejdere, der yder en enorm indsats i de danske fængsler. Som fagblad er I løbende med til at skabe debat og komme med perspektiver på vigtige problemstillinger. Jeg ser frem til at læse bladet i de kommende mange år.
Lizette Risgaard, Formand for LO:
Når man læser Fængselsfunktionæren, er man ikke i tvivl om, at Fængselsforbundets medlemmer er ekstremt dedikerede mennesker, som brænder for at skabe velfungerende fængsler under hårde forhold. Stærk faglighed kræver et stærkt fællesskab – og det finder de ikke mindst i deres stærke fagblad. Stort tillykke med de 100 år!
Peter Skaarup (DF), Formand for Retsudvalget:
Et stort tillykke med Fængselsfunktionærens 100 år. Det er et godt og læseværdigt fagblad for de ansatte i Fængselsforbundet, og det er et godt talerør i offentligheden. Selv læser jeg bladet med stor interesse, hver gang det udkommer. Artiklerne er gode og relevante, og de sætter fokus på mange af de problemer, som de hårdtarbejdende fængselsbetjente dagligt udsættes for i deres omgang med ofte farlige indsatte, hvis problemer de skal løse. Arbejdet som fængselsbetjent er krævende og udfordrende, og her bidrager et godt fagblad med inspiration til dagligdagen og en mulighed for at råbe beslutningstagerne op. Endelig er det en fornøjelse at se på det flotte layout. Jeg ønsker Fængselsfunktionæren held og lykke med de næste 100 år.
Ole Hansen, Vicedirektør i Kriminalforsorgen:
Stort tillykke med de 100 år til fagbladet for fængselsbetjentene. Bladet har haft samme navn og har afspejlet fængselsbetjentenes arbejde på både godt og ondt gennem alle år. Der er masser af plads til de gode historier, men bladet fortæller også om udfordringerne. Selv om vi i ledelsen ind imellem har fået ørerne i maskinen, når bladet har taget penible emner op, så har vi altid fået gode debatter ud fra artiklerne. Tak for et godt samarbejde – og jeg glæder mig til at følge bladet mange år endnu.
Preben Lund, Journalist, DR-Nyheder:
En mørk og regnfuld efterårsdag i midten af 1980’- erne gik jeg op ad trappen til Fængselsforbundets hyggelige lokaler i Lille Kirkestræde i det indre København for at mødes med forbundsformand Vagn Nedergaard og forbundskasserer Christian Smedegaard.
Formålet var at præsentere forbundsledelsen for et par forslag til, hvordan Fængselsfunktionæren kunne ryste det måske lidt støvede præg af sig og blive et mere moderne, kritisk og skarpt talerør for forbundets medlemmer.
Vagn og Christian lyttede med venlig interesse, og mødet endte med en aftale om, at jeg skulle levere et par artikler til hver udgave. Honoraret har jeg glemt, men det var absolut rimeligt.
Det blev indledningen til et flerårigt samarbejde, som det for mig personligt var en stor glæde at deltage i. Forbundsledelsen indså, at bladet var et vigtigt element i bestræbelserne på at gøre forbundet synlig i samfundsdebatten og give medlemmerne den stemme i offentligheden som de fortjener, og som deres vigtige arbejde i høj grad berettiger til.
I de følgende år udviklede bladet sig fra at være et medlemsblad med tørt faktuelt stof om ”lønrammer og stedtillæg” til i dag et slagkraftigt magasin, som – tro mig – bliver læst med stor interesse på redaktionerne, hyppigt citeret eller benyttet som kilde til videre journalistisk behandling.
Artiklerne – ofte med kontroversielt indhold – bliver formidlet via blandt andet Ritzau, og lander i journalisternes mailbokse på sekunder. Hver gang bladet udkommer, kan man være nogenlunde sikker på at se forbundsformanden tone frem på tv-skærmen få timer efter eller høre ham udlægge teksten i for eksempel Radioavisen.
Fængselsforbundet har – ikke mindst på grund af bladet – fået en stemme i offentligheden, som ingen politiker eller andre beslutningstagere vover at ignorere. Det er en udvikling, som er sket i takt med en stigende professionalisering af bladet, som vi ikke turde drømme om, dengang i 80´erne, såvel indholdsmæssigt som i forhold til det visuelle udtryk.
Jeg husker, hvordan jeg forsigtigt spurgte forbundskassereren om muligheden for at anskaffe et helt nyt og meget moderne udstyr, nemlig en bærbar computer, som kostede en formue. Karakteristisk for Smedegaard behøvede han ikke mange minutter til at overveje sagen, før jeg gik ned ad trappen med accept på at købe sådan et uhørt avanceret stykke værktøj.
Indkøbet må have gjort et kraftigt indhug i forbundskassen, men Vagn og Christian syntes redaktøren skulle have de bedste muligheder for at skrive nogle gode artikler – teknisk i det mindste.
Gamle redaktører skal ikke give gode råd, derfor kun en opfordring til bladets nuværende ledelse om at fortsætte med den samme gode journalistik som præger bladet i dag.
Det kræver slagkraft at blive hørt i et stadigt mere mangfoldigt og fragmenteret mediebillede, hvor ikke mindst de sociale medier spiller en stigende rolle.
Jeg er sikker på, at forbundsledelsen er opmærksomme på de muligheder og ikke mindst de faldgruber, der knytter sig til denne moderne form for formidling.
Men uanset hvordan og i hvilken form Fængselsfunktionæren udkommer, vil formålet være det samme; at give fængselsfolkene den stemme i debatten som de fortjener og udbrede kendskabet til deres arbejde og placering som nøglefigurer i det samlede retssystem.
Stort tillykke!
William Rentzmann, Kriminalforsorgens tidligere direktør og formand for Fængselshistorisk Selskab:
Det er med glæde, at jeg lykønsker Fængselsfunktionæren med 100-års dagen. Jeg har kendt bladet i næsten halvdelen af dets levetid, og var i en periode dets konkurrent som redaktør af ”Nyt fra Kriminalforsorgen”.
Dengang kunne jeg ofte være lidt misundelig på Fængselsfunktionærens evne til – og lidt friere mulighed for – at sætte dagsorden og skabe debat.
Som chef for Kriminalforsorgen er man ofte selv skydeskive for fagbladets kritiske pile, men uanset om jeg har været enig eller ej i en sådan kritik, synes jeg, at bladet generelt har formået den kunst både at tale medlemmernes sag og Kriminalforsorgens. Fængselsfunktionæren har på den måde gennem mange år været en vigtig stemme i den kriminalpolitiske debat, og har dermed været med til at skabe Kriminalforsorgens historie.
Den stemme er ikke mindre vigtig i dag. Tværtimod er der måske mere end nogensinde behov for at fagligt og erfaringsmæssigt baserede synspunkter kommer til at spille en rolle i Kriminalforsorgens fremtid. Så derfor ønsker jeg Fængselsfunktionæren tillykke med den runde dag – men ikke mindst held og lykke med dets virke i de kommende meget afgørende år.
Thorkild Fogde, Kriminalforsorgens direktør
Imponerende. 100 års bladproduktion. Tillykke med det! Er der overhovedet andre fagblade, som er så gamle? Nu glæder jeg mig til at skyde de næste 100 år i gang. Jeg lover dog ikke at være med hele vejen.
