Hvad dækker Kriminalforsorgens sundhedsordning og sundhedsforsikringen via Fængselsforbundet? Og hvad skal man især være opmærksom på, hvis man får en arbejdsskade? De spørgsmål var der svar på, da der i går var temadag om fængselsbetjentes sundhed i Valby.
Det er vigtigt at kende sine rettigheder og muligheder som fængselsbetjent, hvis man får en arbejdsskade eller er udsat for en ulykke. Derfor havde Fængselsforbundet i hovedstaden i går inviteret til en temadag om sundhed, trivsel og forsikringer.
Omkring 40 betjente fra hovedstadsområdet samt en enkelt fra Færøerne benyttede sig af tilbuddet.
Efter en kort velkomst af Erik Larsen, der er områdetillidsmand og ophavsmand til temadagen, berettede forbundssekretær Mette Nielsen om Kriminalforsorgens sundhedsordning og Fængselsforbundets sundhedsforsikring. Det er nemlig to forskellige ting.
“Kort fortalt er Kriminalforsorgens sundhedsordning til sundhedsforebyggelse for eksempel til at gå til kiropraktor, før ens rygproblemer bliver permanente. Der er også psykologhjælp i ordningen. Sundhedsordningen dækker alle medarbejdere i Kriminalforsorgen. Sundhedsforsikringen, som du selv tegner igennem Fængselsforbundet, er derimod en tillægsforsikring til det offentlige sygehusvæsen,” sagde Mette Nielsen.
Hun opfordrede til, at man undersøger om de læger og psykologer, man benytter igennem Kriminalforsorgens sundhedsordning har et såkaldt ydernummer, så man eventuelt kan fortsætte hos dem, hvis det er nødvendigt efter timerne igennem sundhedsordningen er opbrugt.
Sundhedsforsikringen via forbundet træder til, når skaden er sket, og man bliver sygemeldt med en fysisk eller psykisk skavank.
Forsikringen dækker blandt andet forundersøgelser, behandlinger og operationer på privathospitaler, klinikker og hos speciallæger. Den koster 175 kroner pr. måned, og dækker også ens børn til og med 24 år – også selvom de ikke er hjemmeboende.
Men den dækker ikke alt.
“Forsikringen gennem forbundet dækker for eksempel ikke udgifter til behandling hos naturlæger eller alternative behandlere. Fertilitetsbehandlinger, kosmetiske operationer eller synskorrektioner er heller ikke dækket,” sagde Mette Nielsen og svarede på spørgsmålet fra et medlem: “Og nej, man behøver – med få undtagelser – ikke en henvisning fra egen læge før man kontakter forsikringen. Hvia man er i tvivl, kan man altid ringe til forbundskontoret.”
Dokumentation, dokumentation, dokumentation
Sommetider udvikler sygemeldinger og skrantende helbred sig til egentlige arbejdsskader og dermed arbejdsskadesager. Dem får man naturligvis hjælp til som medlem af Fængselsforbundet. I den forbindelse er det altafgørende at have sin dokumentation i orden. Det forklarede forbundssekretær Bo Yde Sørensen, der er tovholder på arbejdsskadesagerne på forbundskontoret.
“Medlemmerne og forbundet vinder heldgvis mange af de arbejdsskadesager, der rejses. Men når det sker, at et medlem ikke får medhold i en sag, er det i 99 procent af tilfældene, fordi der mangler dokumentation. Så man skal være meget omhyggelig med at dokumentere de ting, man udsættes for,” sagde Bo Yde Sørensen.
Et medlem spurgte til, hvad god dokumetation er.
“Vi er interesseret i alt, hvad du har været udsat for – har du været forfulgt, oplevet selvmord, trusler, magtanvendelser? Jeg er også interesseret i en rækkefølge for din karriere, for at anskueliggøre et forløb. Jeg har desværre oplevet, at man ikke skal stole blindt på arbejdsgiver, når det kommer til at dokumentere. Derfor er det vigtigt at følge op på sin dokumentation. Man kan for eksempel skrive en mail til sin leder og sikre sig, at han har registreret en bestemt episode” sagde Bo Yde Sørensen og fortsatte:”Det er desuden vigtig, at man tager imod den hjælp man har ret til igennem forbundet. Jeg har endnu tilgode at se et medlem uden støtte få en god afgørelse i en sag om psykisk nedslidning – det er simpelthen for komplekst.”
Surstråling til at gå hjem på
Efter en formiddag med tal og info i den alvorlige ende blev temadagen afsluttet med et veloplagt indlæg af sundhedscoachen Freddy Meyer. Han talte om vigtigheden af positiv energi på arbejdspladsen, og introducerede begrebet ‘surstråling’. En surståling er den sure medarbejder, der stråler negativ energi fra sig konstant.
At dømme ud fra reaktionerne kendte de fleste fremmødte en ‘surstråling’ eller to. Ifølge Freddy Meyer er der heldigvis en kur mod surstrålingerne – nemlig kys, kram og omsorg.
Af Kristian Westfall
