Det er ikke nødvendigvis de samme medarbejdere, som skal tage sig af sikkerhed og resocialisering, siger justitsministeren.
’Kunsten at balancere mellem det hårde og det bløde’ er en rettesnor for alle medarbejdere i Kriminalforsorgen. Ligegyldigt om man er fængselsbetjent, værkmester, socialrådgiver eller skolelærer, skal man både være i stand til at drage omsorg for de indsatte og samtidig udøve kontrol, hvis det er nødvendigt.
Men sådan er det måske ikke i fremtiden.
Søren Pape Poulsen pønser nemlig på at gøre op med Kriminalforsorgens grundlæggende arbejdspræmis til fordel for en situation, hvor nogle medarbejdere tager sig af den ene side – sikkerhed – mens andre tager sig af den anden side – resocialisering.
Det siger han i et interview med fagbladet til spørgsmålet om, hvad han vil lægge vægt på i den næste flerårsaftale for Kriminalforsorgen.
”Man kan diskutere, om det er de samme mennesker, som skal have alle opgaver. Kan du den ene dag gribe hårdhændet ind i forhold til en indsat, og den samme dag have en samtale med ham? Hvad er det så for noget relationsarbejde man får? Det er jeg åben for at diskutere,” siger ministeren.
Betyder det, at fængselsbetjentene ikke skal tage sig af de resocialiserende opgaver fremover?
”En ny flerårsaftale er en gylden mulighed for at undersøge, om vi gør det rigtigt, eller om vi bare gør, som vi altid har gjort. I de hårdeste steder i Kriminalforsorgen kan det godt være, at det ikke er de samme mennesker, som skal tage sig af begge opgaver,” siger Søren Pape Poulsen.
Den forkerte vej at gå
Fængselsforbundets formand Kim Østerbye er ikke begejstret for ministerens overvejelse.
”Det vil være den helt forkerte vej at gå. Vores fængselssystem adskiller sig på dette punkt fra stort set alle andre fængselssystemer i verden. Vi sikrer kontrol og sikkerhed, men det sker med fokus på motivation og de indsattes rettigheder,” siger han og fortsætter: “Og det er vi for øvrigt dygtige til.”
Formanden peger på, at balancen er afgørende for at undgå vold og trusler: ”Relationsarbejdet er grundlaget for den dynamiske sikkerhed, som er vores vigtigste redskab for at undgå overfald. Ministeren styrker ikke de ansattes sikkerhed på denne måde. Tværtimod. Vi er i forvejen hårdt presset. I takt med at der er kommet flere visitationsregler, er der blevet mindre tid til at tale med de enkelte indsatte.”
Udenlandske kriminelle
Overvejelserne om betjentenes opgaver er blot et af de emner, som Søren Pape Poulsen vil interessere sig for ved forhandlingerne om Kriminalforsorgens økonomi til efteråret.
Et andet område er kriminelle udlændinge i danske fængsler. Dem vil ministeren gerne sende hjem.
”Det er vigtigt for mig at sætte ind for de mange kriminelle udlændinge, som fylder op i vores fængsler. Så mange udviste kriminelle som muligt skal afsone deres straf i hjemlandet, og afsoningstiden skal bruges på at forberede dem på at komme hjem. Derfor er vi i gang med et lovforslag, som skal begrænse de aktiviteter, som iværksættes i Kriminalforsorgen for denne gruppe. De trækker ressourcer ud af systemet. Og det sætter vi i en stopper for nu,” siger Søren Pape Poulsen.
Han arbejder samtidig på at oprette danske fængselspladser i udlandet til kriminelle, som ikke kan sendes hjem til afsoning.
Kommer det til at koste penge på Kriminalforsorgens budget?
”Jeg synes ikke, at det er noget, som Fængselsforbundet skal være bange for her og nu. Det kan umuligt koste det samme at have en kriminel siddende i udlandet som herhjemme. Så alt andet lige vil det frigive nogle midler. Det er dog dybt komplekst, og der er andre ting lige nu, som er vigtige at tage fat på.”
Af Søren Gregersen
Læs også:
Søren Pape: “Jeg har brug for et iltapparat, når jeg hører ordet klient”
