17.04.2024

Slut med slips

Slut med slips

Uniformerede medarbejdere skal ikke længere bære uniformsslips som en obligatorisk del af garderoben fra den 1. oktober 2016. Derfra bliver det nemlig valgfrit at bære slips i forbindelse med tjeneste i Kriminalforsorgens institutioner. Det gælder hele året.

I få tilfælde skal slipset dog på. Det drejer sig om opgaver uden for institutionen som for eksempel ved hospitalsvagt eller transport til retsmøder – dog kun i efterårs- og vinterperioden. Det vil sige fra 1. oktober til 30. april.

Ændringen af slipsereglerne er efter ønske fra forbundet.