Fronten blev trukket skarpt op og det tunge skyts kørt i stilling, da forhandlingerne om overenskomsten gik i gang.
Det er ikke usædvanligt, at arbejdstagere og arbejdsgiver larmer lidt inden forhandlingerne om en ny overenskomst, men det er ekstraordinært, at der bliver talt med så store bogstaver, som de gjorde ved optakten til OK18 i december.
Det helt store diskussionsemne er, hvorvidt de offentlige lønninger er steget mere eller mindre end de private lønninger.
Innovationsminister Sophie Løhde (V) lagde hårdt for dagen ved at proklamere i Børsen, at der er opstået et løngab mellem medarbejderne på det offentlige og private arbejdsmarkedet, og at lønstigningerne for de offentligt ansatte derfor er uholdbare.
”Vi bruger cirka 330 milliarder kroner på løn i den offentlige sektor, og derfor er lønudviklingen også helt central ved overenskomstforhandlingerne. Det er helt uholdbart for samfundsøkonomien, når lønnen i det offentlige i en længere periode er højere end i den private sektor. Vi skal have lukket løngabet,” sagde Sophie Løhde.
Det er ikke en holdning, som fagbevægelsen er enig i. Tværtimod. Ingen kan genkende billedet af at være lønførende.
Flemming Vinther, der er de statsansattes chefforhandler, mener, at der er tale om ren misinformation fra ministerens side.
Han peger på, at Sophie Løhde ikke har sat sig ind i en analyse fra hendes egen organisation Moderniseringsstyrelsen. Analysen dokumenterer, at der ikke eksisterer et løngab mellem lønnen i staten og lønnen på det private arbejdsmarked. Tværtimod.
Statens medarbejdere har siden 2011 fået mindre i lønningsposen end de privatansatte.
Flemming Vinther mener, at ministeren har valgt at gå ud med sit budskab for at forsøge at sætte en dagsorden om, at de offentligt ansatte tjener for meget.
”Jeg kan ikke tænke mig til andre årsager, for hun taler mod bedrevidende,” siger han.
Svag lønudvikling for fængselsbetjente
Ministeren kan dårligt have haft fængselsbetjentenes lønudvikling i tankerne, da hun meldte ud om høje offentlige lønninger. Betjentenes lønudvikling har nemlig været det, man kan kalde svag.
Ifølge Lønoverblik.dk er fængselsbetjentenes løn steget med syv procent fra 2011 til 2017. Det vil sige med lidt over en procent om året. I samme periode er priserne steget med knap seks procent. Samlet set er betjentenes realløn derfor kun steget med 1,3 procentpoint siden 2011.
Der er tale om en lille lønudvikling fra et lavt niveau. Kriminalforsorgen er nemlig langt fra lønførende. Gennemsnitslønnen for en fængselsbetjent ligger på 25.846 kroner uden pension og særlige ydelser. Lønnen er højere for andre tjenestemænd. Det gælder for eksempel både politiassistenter, lærere og togførere.
Ifølge Fængselsforbundets forbundssekretær René Larsen er Kriminalforsorgen for fedtet med at udmønte de midler, som der er til rådighed til såkaldt lokal løndannelse.
“Udover de penge, som afsættes til generelle lønstigning for alle statsansatte, har de enkelte organisationer også mulighed for at tilgodese deres medarbejdere med lønmidler. Det har Kriminalforsorgen været meget tilbageholdende med. Jeg kan kun opfordre vores arbejdsgiver til at ændre denne praksis. Det vil ikke bare være en god idé, men også nødvendigt, hvis man vil fastholde sine medarbejdere og tiltrække nye,” siger han.
Lønsedler
I kølvandet på Sophie Løhdes udmelding opstod der en spontan bevægelse af offentligt ansatte, som valgt at lægge deres lønsedler frem. En af dem var fængselsbetjent Michael Møller fra Vestre Fængsel.
Han lagde sin lønseddel på Facebook med en hilsen til ministeren: ”Min grundløn ligger på 25.000 kroner efter 13 års ansættelse. Mener du virkelig, Sophie Løhde, at jeg tjener for meget i løn?”
Michael Møller blev efterfølgende interviewet til TV-avisen og deltog sammen med Fængselsforbundets formand i P1 Debat.
Af Søren Gregersen
