19.10.2017

Hvad skal der ske med Kriminalforsorgen de næste fire år?

De politiske forhandlinger om Kriminalforsorgens økonomi for de næste fire år går snart i gang. Her er et overblik over retsordførernes ønsker til en ny aftale.

Rune Lund, Enhedslisten:
Vi kan ikke blive ved med at have verdens bedste kriminalforsorg, hvis den bliver sparet i stykker. Derfor ønsker Enhedslisten at vende udviklingen med endeløse rækker af besparelser. Kriminalforsorgen bør i en kommende aftale blive friholdt for toprocents-besparelsen, samtidig med at der kommer et løft på personalefronten. Dette løft skal efter vores mening blandt andet gå til helt at fjerne alenevagter. Der skal også satses mere på alt det, som styrker den resocialiserende indsats. Blandt andet mangler der udslusningspensioner på Sydsjælland og Vestsjælland. Vi ønsker også mere undervisning, vejledning, kompetencegivende uddannelse og mere brug af fodlænke.

Peter Kofod, Dansk Folkeparti:
Antallet af fængselsbetjente skal løftes betydeligt, så der kommer mere fokus på betjentenes sikkerhed og mulighed for faglig sparring. Det forudsætter et øget optag på uddannelsen igennem de næste år. Der skal være øget fokus på sektionering og opdeling af forskellige grupper af indsatte. Vi ønsker også at oprette et særligt fængsel i et østeuropæisk land, så vi hurtigt og effektivt kan komme af med EU-borgere, der ikke skal afsone i danske fængsler. Derudover ser vi gerne en særlig fængselsafdeling for økonomiske afsonere, så der fremadrettet bliver bedre muligheder for at folk fysisk kan afsone, hvis man ikke ønsker at betale sine bøder til det offentlige.

Trine Bramsen, Socialdemokratiet:
Vi skal have bedre bemanding i fængslerne, og alenevagter skal reduceres. Desuden skal der arbejdes langt mere med sektionering af de bandeindsatte, og der skal være en skarpere profilvurdering af folk med banderelationer. For de bedre indsatte skal vi se på, om fodlænkeordningen skal udvides, så flere kan afsone uden for murene. Vi vil også fokusere på efteruddannelse af fængselsbetjente. Vi har høje ambitioner, men jeg forventer, at det bliver en kamp mod nedskæringer. Der var gode takter i den seneste flerårsaftale, men der er mange af projekterne, der aldrig er ført ordentligt ud i livet. Vi vil gerne bygge videre på skelettet derfra.

Zenia Stampe, Radikale Venstre:
Vi vil overordnet fokusere på resocialisering af de indsatte og fængselsbetjentenes arbejdsmiljø. Vi er helt enige med Fængselsforbundet i, at den dynamiske sikkerhed er vigtig, og at indsatte og ansattes sikkerhed afhænger af tætte og gode relationer. Kontrol og sikkerhed må ikke være på bekostning af resocialisering. I sidste ende er det jo et ressourcespørgsmål, hvis man vil arbejde ordentlig med den indsatte. For os skal det ikke være ren opbevaring at sidde i fængsel.

Josephine Fock, Alternativet:
Vi skal sikre, at der er en bedre bemanding, så der er reel mulighed for at praktisere resocialiserede tiltag. Alternativet vil også
fokusere på at nedbringe alenearbejdet, og styrke den dynamiske sikkerhed. Trusler og vold mod fængselsbetjente skal nedbringes effektivt. Det skal blandt andet gøres ved at afsætte midler til renovering af fængselsafsnit så bandemedlemmer kan placeres i mindre afdelinger og grupper. Der skal ligeledes afsættes midler til mere uddannelse og efteruddannelse af fængselsbetjentene.

Preben Bang Henriksen, Venstre: 
Bandekrigen understreger, a t der er alarmerende behov for, at vi styrker indsatsen. Derfor bliver et overordnet tema til forhandlingerne, at det skal være sværere at være indsat og nemmere at være ansat. Det handler om, at vi får opdelt bandeafsnittene i mindre enheder. Det er ikke meningen, at de hårdkogte kriminelle skal hygge sig bag tremmer. Det udgør også en trussel for fængselsbetjentene, når banderne sættes sammen. Det er helt afgørende, at vi sikrer, at betjentene kan gå trygge på arbejde.

Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti:
Vi vil konkret fokusere på fire ting i de kommende forhandlinger: 1) Tryghed for de ansatte; det skal især ses i lyset af flere års historier om tiltagende vold og trusler; 2) Tilførsel af ressourcer og et kig på, om der kan prioriteres anderledes – eksempelvis mener vi, at man bør lukke Vridsløselille; 3) Mulighederne for at fagpersonale i højere grad selv prioriterer midlerne, så pengene bliver brugt bedst muligt på den enkelte institution; 4) Opdeling af hårde indsatte, så de samles i dominerende grupper.

Christina Egelund, Liberal Alliance:
De ansatte i fængslerne udfører et vigtigt og vanskeligt arbejde. Jeg forstår fuldstændigt, at de episoder der har været med trusler og angreb på fængselsbetjente påvirker alle ansatte i Kriminalforsorgen. Derfor er det afgørende for mig, at vi i den kommende flerårsaftale sikrer, at man føler sig tryg, når man passer sit arbejde.

Den seneste flerårsaftale for Kriminalforsorgen for 2013-2016 blev indgået mellem den daværende S-SF-R-regering samt De Konservative og Enhedslisten.