27.03.2024

Skal det bare være ren opbevaring?

I kender sikkert Pelican, Shurgard, Boxit og alle de andre lagerhoteller, hvor man kan få sine ting opbevaret. Nemt, sikkert og forholdsvis billigt.

Det er sådan vi i annoncer og på film forestiller os Kriminalforsorgen i fremtiden, hvis den nuværende udvikling fortsætter.

Det er selvfølgelig en polemisk tanke, men vi er vidner til en udvikling, hvor det mere og mere handler om opbevaring af fangerne.

De ressourcer som er tilbage bruges på visiteringer, registreringer og kontrol. Mantraet lyder ellers, at opgaven skal i fokus. Sådan oplever vi det ikke. I hvert fald ikke hvis opgaven handler om at bringe mennesker videre til et liv uden kriminalitet. Den opgave fremstår mere og mere uklar.

Sådan må det uundgåeligt være, når man år for år skærer i bemandingen, samtidig med at fangerne bliver hårdere.

Over 400 fængselsbetjente og værkmestre er forsvundet over de seneste ti år. Det er langt flere end antallet af fanger. Vores medlemmer betaler prisen i form af stigende vold, stigende sygefravær og stigende nedslidning.

Når politikerne her i efteråret forhandler en ny flerårsaftale på plads for Kriminalforsorgen, er det derfor ved at være sidste udkald.

Det er nu, det skal ske, hvis udviklingen skal vendes.

Selvfølgelig skal der registreres og kontrolleres i fængslerne, men der skal også være tid til dialog, samarbejde, uddannelse, behandling og beskæftigelse af de indsatte. Der er brug for flere betjente på vagt, så simpelt er det.

Samtidig må vi kunne forlange en anstændig personalepolitik, hvor der er sammenhæng mellem opgaver, bemanding, uddannelse og løn. Det handler både om at løse Kriminalforsorgens kerneopgave
og højne vores sikkerhed.

Jeg er glad for, at justitsministeren og retsordførerne allerede har tilkendegivet, at de vil styrke bemandingen i kølvandet på vores film om alenevagter.

Jeg håber, at politikerne holder ord, og at de faktisk ønsker en kriminalforsorg, som ikke handler om ren opbevaring.