Meget af fængselsbetjentes tid går med sagsbehandling væk fra de indsatte – i gennemsnit to timer per vagt. Samtidig efterspørges bedre uddannelse og mere tid til opgaven, viser en ny undersøgelse fra Fængselsforbundet.
”Du vil få en del sagsbehandling og administrative opgaver,” står der i en af Kriminalforsorgens rekrutteringspjecer.
Det kan der være noget om. Der går nemlig omkring to timer på en fængselsbetjents vagt til sagsbehandling, hvilket svarer til, at mere end en fjerdedel af tiden i uniformen foregår med øjnene rettet mod computerens klientsystem.
Det viser Fængselsforbundets undersøgelse af sagsbehandlingsopgaven i Kriminalforsorgen. Her har 648 fængselsbetjente og værkmestre vurderet forskellige aspekter af sagsbehandlingen herunder deres tidsforbrug. I undersøgelsen er de specifikt blevet bedt om at vurdere den tid, de bruger på administrativ sagsbehandling.Det vil sige den tid, de bruger på sagsbehandling som for eksempel registrering i klientsystemet og udfyldning af blanketter i forbindelse med indsattes udgang. Tidsforbrug til andre administrative opgaver på kontoret indgår altså ikke.
40 procent svarer, at de bruger mellem en og tre timer på hver vagt på administrative sagsbehandlingsopgaver. 23 procent svarer, at de bruger mere end tre timer dagligt, mens 37 procent bruger mindre end en time.
I gennemsnit bruger de 114 minutter på hver eneste vagt på sagsbehandling. Altså knap to timer.
Oplæring er mangelfuld
Medlemmerne er også blevet spurgt til, hvilken oplæring de har fået i at udføre sagsbehandlingen. Svarene viser, at kvalifikationerne er erhvervet meget forskelligt.
Næsten halvdelen af fængselsbetjentene – 46 procent – svarer, at de har fået sidemandsoplæring, hvilket vil sige, at de mere erfarne fængselsbetjente deler deres viden om sagsbehandlingen med nye, i det omfang de efterspørger den.
Men en stor del karakteriserede sig som mere eller mindre selvlærte. 26 procent svarede, at de ikke har modtaget nogen form for oplæring i sagsbehandling på deres tjenestested eller har modtaget kurser i opgaven.
En skriver: ”Personalet i min årgang har som sådan ikke fået egentlig oplæring, kursus med videre, og er egentlig autodidakt ud i sagsbehandlingen.”
En anden skriver: ”Meget, meget lidt oplæring, og der er slet ikke blevet fulgt op på den. Plejer bare at få en mail om nye ting, og så er det bare i gang – bruge tid på at lære det og igen mindre tid til de indsatte.”
Der er dog 27 procent, der svarer, at de har fået andet undervisning i sagsbehandling end sidemandsoplæringen.
Ifølge kommentarerne dækker en del af det tal blandt andet over endagskurser i klientsystemet.
Mange føler sig ukvalificeret
Mange fængselsbetjente føler heller ikke, at de er kvalificeret til at løfte opgaven. 43 procent svarer, at de i ringe grad eller i meget ringe grad føler sig fagligt rustet til at løse deres administrative sagsbehandlingsopgaver tilfredsstillende.
En skriver: ”Har fået oplæring på tidligere tjenestested, men der sker meget i vores klientsystem, som vi selv må finde ud af – uden oplæring.”
En anden har været med, siden sagsbehandlingsopgaverne blev en del af fængselsbetjentfaget:
”Har været med fra starten som enhedsfunktionær, og har været på kursus i sagsbehandling. Deltaget løbende i diverse omkring sagsbehandling. Jeg prøver løbende at følge med, men det er dog blevet vanskeligere. Det føles, som om der hele tiden bliver lavet om på procedurerne.”
Flertallet mener dog, at de lever op til de faglige krav: 57 procent svarer, at de i høj grad eller i meget høj grad føler sig kvalificeret til sagsbehandlingen.
Tiden er knap
På trods af eller måske på grund af, at sagsbehandlingen er en tidsrøver for fængselsbetjentene, oplever de fleste betjente, at der mangler tid til at udføre sagsbehandlingen. Mere end seks ud af ti svarer nemlig, at de i ringe grad eller i meget ringe grad har den nødvendige tid til at løse deres sagsbehandlingsopgaver.
Læs hele rapporten her.
Af Kristian Westfall
