12.12.2017

OK18: Stiger lønnen til næste år?

Reallønsfremgang står øverst på fængselsforbundets kravliste til de kommende overenskomstforhandlinger.

Fængselsbetjente, værkmestre, fiskerikontrollører og forbundets øvrige medlemmer skulle gerne få en højere månedsløn fremover. Det er Fængselsforbundets hovedønske til næste overenskomst.

Forhandlingerne om overenskomsten går i gang midt i december, når repræsentanter fra Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) mødes og udveksler krav.

Fængselsforbundets hovedbestyrelse har på forhånd stillet syv krav, hvor punkt 1 er reallønsfremgang.

Forbundssekretær René Larsen siger: ”For tre år siden fik vi fastholdt vores realløn. Det må kunne gøres bedre. Denne gang forventer vi, at vores medlemmer får en reallønsfremgang.”

Ved den seneste overenskomst fik statens ansatte en lønstigning på 4,5 procent fordelt over tre år. Herudover forventede man en stigning på 2,1 procent ved lokal løndannelse, så det samlede forlig lød på 6,6 procent.

Fængselsforbundet håber, at disse tal bliver højere ved de kommende forhandlinger.

Udover lønfremgang ønsker hovedbestyrelsen for det første puljer til lokale lønforhandlinger med udmøntningspligt, for det andet at satser vedrørende særlige ydelser forhøjes og weekendtillæg ydes fra fredag kl. 14 og til mandag kl. 6, for det tredje en fritvalgsordning, så det enkelte medlem for eksempel kan vælge omsorgsdage fremfor løn, for det fjerde højere overarbejdsbetaling som på det private arbejdsmarked, for det femte ret til seniordage og for det sjette en statslig jobpulje med skånejobs i staten.

Hvilke krav, som kommer med til de endelige forhandlinger afgøres af parterne i CFU, når de i løbet af november enes om kravene for alle 180.000 statslige medarbejdere. Alle organisationer kommer med deres krav, så der er tale om flere hundrede krav, som skal koges ned til ganske få.

De statsansattes topforhandler, Flemming Vinther har dog allerede gjort det klart, at smertegrænsen for forringelser er nået: ”Nok er nok. Vi kan og vil ikke acceptere flere forringelser. Vores medlemmer er stolte af deres arbejde og strækker sig hver dag langt for at få tingene til at hænge sammen. Det er ikke et spørgsmål om at køre længere på literen, som minister for offentlig innovation, Sophie Løhde udtrykker det. Det er et spørgsmål om, at hvis arbejdsgiveren aldrig stopper for at tanke, så løber selv den mest økonomiske bil tør.”

Efterslæb i forhold til andre grupper
Forhåbentlig får Fængselsforbundets medlemmer et lønløft, men overenskomstforhandlingerne ændrer nok ikke på, at medlemmerne har et lønefterslæb i forhold til andre tjenestemænd.

I gennemsnit tjener en fængselsbetjent 25.841 kroner om måneden uden pension og særlige ydelser ifølge Lønoverblik, som er CFU og Moderniseringsstyrelsens fælles løndatabase. Til sammenligning tjener politiassistenter for eksempel 30.328 kroner om måneden.

Det kalder René Larsen en unfair lønforskel: ”Der er tale om to faggrupper, som har sammenlignelige job. Jeg kan ikke se det rimelige i, at der er så stor forskel på vores løn.”

Han mener, at det i høj grad er op til Kriminalforsorgen at ændre på dette forhold: ”Ved overenskomstforhandlingerne bliver der primært forhandlet om generelle lønstigninger for alle statsansatte. Hvis lønnen for vores medlemmer skal løftes i forhold til andre i staten, kræver det, at vores arbejdsgiver udmønter de midler, som der er til rådighed til lokal løndannelse. Det har de hidtil ikke være gode til.”

Af Søren Gregersen