Vores kære kollega og gode ven Heidi Ingemann Olsen er død i en al for tidlig alder. Kun 38 år.
Det er forkert, at vi ikke længere skal opleve dit dejlige humør, din skældud og alle dine skøre ideer. Det er uretfærdigt, og du efterlader et kæmpe tomrum for alle de mennesker, der var i dit liv.
Heidi startede som fængselsbetjent i Københavns Fængsler i 2000. To år senere blev hun ansat i Statsfængslet i Jyderup.
Her gik der ikke længe, før hun begyndte at interessere sig for kollegaernes arbejdsvilkår. I 2004 blev hun næstformand i Fængselsforbundets lokalafdeling i Jyderup. Samme sted blev hun formand i 2007.
Og seks år senere var det ikke alene kollegaerne i Jyderup, hun ville arbejde for. Hun blev i 2013 valgt som forbundssekretær for de åbne fængsler.
”Det giver kvalitet i hverdagen at arbejde for medlemmernes løn og arbejdsvilkår. Nu får jeg en enestående chance for at arbejde dybere med de ting, som jeg brænder for,” sagde du dengang til vores fagblad.
Sådan var du.
Som fængselsbetjent, som mor, som datter og ikke mindst som ven, var du altid parat til at give til andre før dig selv.
Du brændte for mennesker. Og du troede fuldt og fast på dem.
Du vidste, vi kan gøre en forskel på arbejdet og i fællesskabet. Du var altid klar til både at udfordre kollegaerne og cheferne. På den gode måde. I respekt for andre.
Altid parat til en frisk bemærkning, men aldrig uden et gran af alvor.
Du værdsatte og levede efter ærlighed, loyalitet og troskab. Ikke som tomme ord, men i ramme alvor.
Det er ikke mange mennesker, der har så flotte egenskaber, at de både skaber forandring, og samtidig er beskedne, så det ikke kommer til at handle om at promovere sig selv. Det mestrede du om nogen.
I mit job sker det med jævne mellemrum, at jeg bliver vred. Men Heidi kikkede bare op, og sagde stille – skal vi ikke lige tale sammen om det? Måske kan vi løse det uden at skændes eller skælde ud på nogen?
Du gjorde på denne måde andre til bedre mennesker.
Kære Heidi – vi savner dig. Vi savner, at du altid tænkte på andre før dig selv. Vi savner dit positive og glade sind.
Selv da du var allermest syg, nægtede du at give op, og du tænkte på andre før dig selv.
Tak fordi du bare var dig – og at du valgte at dele dit liv med os.
Vores tanker går til dine to drenge og din familie.
Æret være dit minde.
Kim Østerbye
Forbundsformand
