23.06.2017

Smiley

Medarbejderne trives bedre, men der er stadig problemer

Det går fremad, men arbejdsmiljøet er fortsat dårligere i Kriminalforsorgen end på resten af arbejdsmarkedet. Det er resultatet af den nye trivselsundersøgelse.

Kriminalforsorgens medarbejdere er for tredje gang blevet udspurgt om deres arbejdsmiljø. I forhold til den seneste måling fra 2011, ser det bedre ud på 19 målepunkter. Mens det er blevet ringere på 13 andre punkter.

Blandt andet er den sociale støtte mellem kollegaerne forbedret. Det samme er den såkaldte sociale kapital. Det betyder, at medarbejderne oplever mere tillid og troværdighed mellem ledelse og medarbejdere. De to parter er altså blevet bedre til at finde løsninger i fællesskab og hæve kvaliteten af arbejdet.

Det glæder Fængselsforbundets forbundssekretær Allan Kjær: ”Det er meget positivt, at den sociale kapital vokser. Når tillid, retfærdighed og samarbejdsevne bliver bedre, giver det et rigtigt godt fundament for en solid indsats for et bedre arbejdsmiljø,” siger han.

Han hæfter sig også ved, at krænkende adfærd som mobning, vold og sexchikane falder.

Stadig problemer
Men selvom det går bedre på nogle områder, går det i den forkerte retning på andre. Det gælder for eksempel, når man spørger medarbejderne, om de føler, de har indflydelse på deres arbejdssituation; om de mener, de får tilstrækkelig information; og om de oplever stress og udbrændthed på grund af arbejdet.

Det er faktorer, som formentlig medvirker til, at langt flere overvejer at forlade Kriminalforsorgen. Det svarer 60 procent af medarbejderne ja til i den nye undersøgelse. I 2011 var tallet 50 procent.

Ringere end landsgennemsnittet
Sammenligner man med resten af arbejdsmarkedet, er medarbejdernes trivsel i Kriminalforsorgen også dårligere. Et område der er mere belastet, er jobbets følelsesmæssige krav. I undersøgelsen ligger Kriminalforsorgens medarbejdere 14 point dårligere end landsgennemsnittet. Det dårlige resultat på området giver sig blandt andet til udtryk i spørgsmålet: Bringer dit arbejde dig i følelsesmæssigt belastende situationer? 60 procent af medarbejderne oplever, at det i sker ’altid’, ’ofte’ eller ’sommetider’.

Netop den følelsesmæssige belastning er noget af det, der bekymrer Allan Kjær ved undersøgelsen: ”Vi ved, at den psykiske nedslidning i faget er enorm, og at ikke mindst arbejdet med klienterne påvirker vores medlemmer følelsesmæssigt. Vi skal derfor intensivere kampen for at forbygge og afhjælpe de belastninger,” siger forbundssekretæren, og fortsætter: ”Her er der ingen nemme løsninger. Det handler for eksempel om at nedbringe alenearbejde og om at benytte god, systematisk supervision. Vi kender værktøjerne – lad os bruge dem, så vi kan holde til et helt arbejdsliv i Kriminalforsorgen.”

Risiko for vold
En af årsagerne til den store følelsesmæssige belastning kunne være risikoen for vold. I hvert fald skiller Kriminalforsorgen sig markant negativt ud på dette punkt. Voldstrusler sker nemlig fire gange hyppigere end på resten af arbejdsmarkedet.

Også når man måler på indflydelse, rolleklarhed og forudsigelighed i jobbet står det markant dårligere til end landsgennemsnittet. Det samme gælder tillid og troværdighed mellem ledelse og medarbejdere. Så selvom den sociale kapital er forbedret i forhold til for fire år siden, er der altså stadig mindre af den i forhold til resten af landet.

Undersøgelsen er besvaret af 3.695 personer med ansættelse inden for Kriminalforsorgen. Det giver en svarprocent på 81 procent.