De uniformede medarbejdere i retsvæsenet udsættes for seks gange så mange voldstrusler som andre faggrupper på arbejdsmarkedet. Det viser en ny undersøgelse.
Hver anden fængsels- og politibetjent har været udsat for trusler om vold i løbet af 2014. Det fastslår Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) i en undersøgelse af arbejdsmiljøet i Danmark.
Betjentene er dermed den faggruppe i Danmark, der oftest blev udsat for voldstrusler efterfulgt af specialpædagoger og SOSU’er.
Mere præcist svarer 54 procent af de adspurgte betjente, at de har været udsat for trusler inden for de seneste 12 måneder. Det er mere end seks gange så stor en andel som gennemsnittet på 8 procent for alle faggrupper.
Tallet er også foruroligende, hvis man sammenligner med en anden gruppe, der løser sikkerhedsopgaver, nemlig brandmænd, reddere og sikkerhedsvagter. De udsættes kun for halvt så mange trusler.
Spørgsmål: ”Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for trusler om vold på din arbejdsplads?” Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)
Mennesker som er pressede
At politi- og fængselsbetjente er mere voldstruede end gennemsnittet, overrasker ikke professor Åse Marie Hansen, der forsker i arbejdsmiljø ved Københavns Universitet og NFA.
”Jeg tror, at selve arbejdet som betjent indebærer, at man møder folk, som på en eller anden måde er presset og derfor tilsigtet eller utilsigtet reagerer mere udadvendt end i andre job med andre klienter. Undersøgelsen viser for eksempel også, at specialpædagoger, der arbejder med psykisk syge til hverdag, har høj risiko for at blive udsat for trusler,” siger hun.
Arbejdsmiljøforskeren mener, at man skal gøre alt, hvad man kan for at komme problemet til livs:
”Selvom man arbejder med mennesker, betyder det jo ikke, at man bare skal acceptere trusler. Derfor er det en god idé at tænke over, om det er muligt at mindske risikoen. Der er mange muligheder. Man kan for eksempel styrke uddannelsen i konflikthåndtering, undgå at betjentene arbejde alene og trække på erfaring fra ældre kollegaer,” siger Åse Marie Hansen.
Forbund: Det kan vi ikke være bekendt
I Fængselsforbundet er forbundssekretær Allan Kjær bekymret over undersøgelsens resultater: ”Vi ved, at vold og trusler er en af de største trusler mod medlemmernes trivsel, og at det betyder, at mange betjente forlader jobbet. Det kan vi ikke være bekendt over for den enkelte. Desuden er det en kæmpe samfundsmæssig belastning.”
Han mener, at indsatsen mod vold og trusler halter alvorligt i institutionerne. Blandt andet fordi at man ikke i tilstrækkelig grad har implementeret de overordnede retningslinjer, som direktoratet har udarbejdet i samarbejde med Fængselsforbundet.
Det er især forebyggelsen, som bør forbedres: ”Vi er efterhånden rigtige gode til at tage hånd om medlemmerne, når skaden er sket. Nu mangler vi at sætte fokus på den forebyggende indsats. Det er vigtigt, at vi får registreret alle episoder, så vi kan tage ved lære og forebygge fremadrettet. Vi skal insistere på, at denne dialog foregår på alle niveauer.”
Man kan ifølge forbundssekretæren også afhjælpe problemet ved at udbrede supervision til alle dele af Kriminalforsorgen: ”Det er et godt redskab til at sætte fokus på læring og skabe bevidsthed hos den enkelte, såvel som gruppen og organisationen. Vold og trusler om vold må aldrig blive noget vi skal affinde os med. Vi skal være ambitiøse i vores mål om at nedbringe antallet af tilfælde.”
Trivselsundersøgelse
I Direktoratet for Kriminalforsorgen peger HR-chef Marianne Fæster Nielsen på, at Kriminalforsorgen også har spurgt om trusler i sin trivselsundersøgelse.
Her svarer 29 procent af medarbejderne, at de har været udsat for trusler. Dette tal omfatter dog alle personalegrupper. Det vil sige også kontoransatte, der ikke har daglig kontakt med indsatte og derfor sjældent bliver udsat for trusler. Tallet kan derfor ikke sammenlignes med NFA’s undersøgelse.
Marianne Fæster Nielsen understreger, at vold og trusler er den centrale arbejdsmiljøudfordring i Kriminalforsorgen: ”Det er helt afgørende, at vi hele tiden arbejder med forebyggelse, opfølgning og med at nedbringe antallet af episoder. Det er en prioriteret del af Kriminalforsorgens HR-strategi, at der i 2016 skal gennemføres indsatser målrettet forebyggelse af vold og trusler. Det indgår også som kontraktmål i resultatkontrakterne.”
Hun oplyser, at Kriminalforsorgen har iværksat en række initiativer: Der er udarbejdet et katalog med forslag til, hvad man gør ved problemerne. Kriminalforsorgen har præciseret sin nultolerance-politik på området. Man arbejder på at forbedre indberetningsmodulet i personalesystemet om vold og trusler.
Og endelig har Kriminalforsorgen besluttet at nedsætte et nyt såkaldt underpartnerskab som en del af HR-partnerskabet på tværs af Kriminalforsorgen. ”Med de initiativer som vi har søsat, håber jeg, at vi kan ændre udviklingen i en mere positiv retning og dermed skabe bedre og mere trygge arbejdspladser i Kriminalforsorgen.”
Af Søren Gregersen
