Som pensionist er det altid interessant, at følge med i det der sker på det gamle arbejdsområde, og igennem nyhedsbreve og medlemsbladet fra Fængselsforbundet føler jeg, at være godt orienteret.
Det er derfor med stor undren, jeg læser udtalelserne fra den seneste justitsminister, den tidligere skolelærer og borgmester fra Viborg, som har travlt med at komme med gode ideer (i øvrigt i lighed med næsten alle forgængere).
En af hans bedste ideer er, at de indsatte nu ikke længere må kaldes klienter. Hvad vil socialrådgivere i for eksempel den frie forsorg sige til det?
Jeg synes, justitsministerens ideer blot er udtryk for varm luft og et forsøg på at skaffe vælgere til et i forvejen skrantende parti.
Jeg blev ansat som fængselsbetjentaspirant i Vridsløselille Statsfængsel i 1960, og blev senere, efter eget ønske, forflyttet til Statsfængslet Kragskovhede. I 1982 blev jeg arrestforvarer, men i alle de år jeg har arbejdede blandt fangerne, senere de indsatte, blev der fra forskellige ministre og direktører i Fængselsvæsenet udtænkt planer og ideer.
I de første år af min ansættelse var tiltaleformen imellem fanger og personale ”De” og et fangenummer, men omkring 1970 kom der et dekret fra Direktoratet for Fængselsvæsenet om, at nu skulle personalet sige ”Du” til fangerne, som i øvrigt omkring samme tidspunkt blev til indsatte.
Uanset hvilken tiltaleform personalet i fængslerne og arresthusene anvendte overfor de kriminelle, blev recidivprocenten ikke lavere.
Det støder i allerhøjeste grad min faglige stolthed, når Søren Pape udtaler, at: ”Det er 1970’er mentalitet, som jeg bare ikke vil have med at gøre”.
Som jeg har skrevet, er vi altså fortsat nogle der, til forskel fra justitsministeren, kendte og kan huske forholdene i 1970’erne og på trods af, at der dengang i nogle fængsler blev kørt en konsekvent disciplin overfor fangerne, ja, så opstod der jo alligevel disciplinære problemer.
Efter min mening er problemerne med de kriminelle i dag, at der mangler konsekvens i den almindelige forældreopdragelse af børnene, samt at skolerne er alt for svage, når det drejer sig om de umulige elever og deres forældre, men det ved justitsministeren formodentlig meget mere om.
Jeg er fuldstændig klar over, at det er en helt anden type kriminelle, der opholder sig i Kriminalforsorgens institutioner i dag, den ”gode ærlige tyveknægt” går jo med fodlænke i dag, og der er derfor alt mulig grund til, at styrke personalebemandingen, dog ikke på den måde som Søren Pape tænker, idet vi så kommer tilbage til den tid, hvor jeg begyndte i ”væsenet” og hvor der fandtes ”nøglesvingere”, som næsten udelukkende kunne åbne og lukke celledørene.
P.L. Jensen, Odense.
