Fængselsbetjent Ingeborg Kivle og besøgsven Tormod Klovning har daglig kontakt med Anders Behring Breivik. Det er hårdt for psyken, for man bliver nødt til at give noget af sig selv, hvis man vil skabe relationer til et andet menneske.
Siden 2013 har Telemark Fengsel sydvest for Oslo været afsoningssted for Anders Behring Breivik, manden som myrdede 77 mennesker i juli 2011.
Men hvordan er det at arbejde med massemorderen til daglig? Det gav fængselsbetjent Ingeborg Kivle og besøgsven Tormod Klovning et indblik i på NFU-konferencen på Hotel Sundvold i oktober.
Begge indledte deres oplæg med at henvise til Utøya, som NFU-deltagerne besøgte dagen før.
”Det var en vældig speciel oplevelse at være på Utøya i går,” sagde Ingeborg Kivle, som udover at være fængselsbetjent også er leder for Norsk Fengselsforbund i Telemark Fengsel.
Tilsvarende sagde Breiviks besøgsven Tormod Klovning: ”Det var en speciel dag. Jeg gik en tur alene rundt på øen i regnen. Jeg tænkte på, hvordan det var muligt for ham at gøre det.”
På den måde efterlod de ingen tvivl om, at de er personlig berørte over, at være tæt på terroristen til daglig.
Ingeborg Kivle fortalte om hverdagen i fængslet, hvor fire betjente er sammen med Breivik på en særlig sikret afdeling. Dagsprogrammet omfatter for eksempel brætspil, som massemorderen er glad for at spille.
Hun understreger, at Breivik skal afsone på lige fod med de øvrige indsatte. Det til trods har han ført sag mod den norske stat for brud på menneskerettighederne. En sag han vandt ved byretten, men tabte efterfølgende ved landsretten.
”Jeg var meget overrasket over, at han vandt i første omgang. Jeg synes, vi har meget stort fokus på, at han sidder under de regler og rutiner, som han har ret til, og at vi undgår isolationsskader,” sagde Ingeborg Kivle.
Hun citerede i den forbindelse den norske statsadvokat, som har sagt på et tidspunkt, at man gør menneskerettighederne en bjørnetjeneste, hvis man kalder behandlingen af Breivik for et brud på menneskerettighederne.
I virkeligheden er det måske snarere de øvrige indsatte, som bør klage. Breivik optager nemlig så store ressourcer, at alt andet bliver nedprioriteret i fængslet.
Tunge samtaler
Hvor der har været stor fokus på, hvordan Breivik trives i fængslet, har der være mindre fokus på, hvordan personalet har det med at gå op og ned ad ham i dagligdagen.
”Det er vores samfundsopdrag at holde tilsyn med ham. Og vi gør det med høj etisk bevidsthed,” sagde Ingeborg Kivle og fortsatte: ”Men det slider. Du fører nogle meget tunge samtaler med ham, som du ikke kan undgå at tage ind. Du tænker på, hvad han har gjort og får indblik i hans tanker.”
Det er en problemstilling, som Tormod Klovning kan sætte sig ind i.
Den tidligere præst og major i det norske forsvar blev i 2014 spurgt, om han havde lyst til at møde Breivik. Fængslet ledte efter en person, som var parat til at være besøgsven.
Alle har brug for nogen at tale med.
Tormod Klovning sagde ja, for som han siger, ”alle har brug for nogen at tale med.”
Han var dog alligevel bekymret forud for sit første besøg: ”En fængselsbetjent klappede mig på skulderen og sagde til mig, at jeg bare skulle være mig selv. Det hjalp meget.”
Men der er en bagside ved at være sig selv. For det kræver, at man viser sine følelser. At man åbner sig.
Det er Tormod Klovning bevidst om: ”Hvis man ikke opnår noget med samtalerne, vil det ikke betyde noget. Det vil ikke give mening.”
Det betyder, at de to mennesker kommer tæt på hinanden. De fører lange samtaler om emner som for eksempel ideologi og filosofi.
Forsøger Breivik så at overbevise dig om, at han har ret i sine holdninger?
”Han bruger ikke sin propaganda over for mig, men alle forsøger at overbevise andre om noget. Det gælder også for Breivik.”
Skyggesiden ved at skabe relationer med en terrorist, er altså, at man selv bliver påvirket. Eller som Tormod Klovning formulerer det, ”at man kommer ind i hinandens hoveder.”
Er der nogen, som hjælper dig?
”Nej, jeg prøver at tjekke olie på mig selv, og jeg taler med mine venner. Og jeg har aftalt med mig selv, at hvis jeg begynder at ændre mig – hvis jeg ikke kan sove – så stopper jeg.”
Af Søren Gregersen
