12.12.2017

Hvor meget må Kriminalforsorgen flytte rundt på folk?

Der er grænser for, hvor meget Kriminalforsorgen må ændre på vilkårene for tjenestemænd – men rammerne er temmelig vide.

Som fængselsbetjent er du tjenestemand, og derfor underlagt andre love og regler på arbejdsmarkedet end de fleste andre.

I en tid med rokeringer, personaleflytninger og omstrukturering af fængsler og arresthuse er der nok en del medlemmer af Fængselsforbundet, der stiller spørgsmålstegn ved, hvor grænsen går.

For hvad kan arbejdsgiver med rette kræve af fleksibilitet?
Og hvornår kan man som tjenestemand sige fra?

Svarene findes i tjenestemandsloven fra 1969, og selvom det er kompliceret at svare på, hvor grænserne præcis går, og hvert enkelt tilfælde skal vurderes individuelt, er der rettesnore. Det siger jurist Peter Nisbeth, der er ansat i LO, og ekspert i tjenestemandsret.

Ifølge ham har arbejdsgiveren meget vide rammer: ”Tjenestemænd skal være meget mere fleksible end ansatte på andre vilkår. Jeg har set eksempler på privatansatte, der kunne anse en forflyttelse på 12 kilometer, som en opsigelse af jobbet. Det kan man bestemt ikke som tjenestemand. Her kan man så at sige flyttes fra Gedser til Skagen,” siger han.

Du kan ikke degraderes
I modsætning til arbejdsgiverens nærmest ubegrænsede muligheder for at ændre på geografien, er der dog anderledes strammere regler for at ændre på arbejdsfunktion og løn.

”Når man flytter folk, skal man se på, om det er passende i forhold til den funktion, man oprindeligt er ansat i. Du kan altså ikke degraderes. Hvis man som leder for eksempel flyttes til en stilling uden ledelsesansvar, kan man sagtens argumentere for, at stillingen ikke er passende, og at det reelt er en opsigelse af ansættelsesforholdet,” siger juristen og tilføjer: ”Ledelsesansvar kan dog godt ændres fra personaleledelse til økonomi. Eller omvendt. Man skal blot beholde en form for et ledelsesansvar.”

Desuden er det vigtigt at bemærke, at man som tjenestemand ikke kan flyttes på tværs af den offentlige sektor. Man kan altså ikke som fængselsbetjent flyttes fra Justitsministeriet til et militærfængsel under Forsvarsministeriet, hvis de har den slags.

Lønnen er sikker
Et andet område som arbejdsgiver har overordentlig svært ved at pille ved på grund af tjenestemandsloven er lønnen. I hvert fald hvis den skal sættes ned. Det kan den nemlig ikke.

”Som tjenestemand kan du aldrig sættes ned i grundløn. Du kan dog miste funktionstillæg, hvis du går fra en stilling med en ekstra funktion, som ikke er i din nye stilling,” siger Peter Nisbeth.

Det skal kort nævnes, at selvom man til tider kunne tro det, begrænser tjenestemandsloven ikke lønstigninger.

Tjenestemandsloven trumfer Grundtvig og
Grundloven
Tjenestemandshvervet er faktisk skrevet ind i Grundloven fra 1849 i § 27 stk. 1 og 2.

Her står blandt andet: ”Uden deres samtykke kan de af kongen udnævnte tjenestemænd kun forflyttes, når de ikke derved lider tab i de med tjenestemandsstillingen forbundne indtægter, og der gives dem valget mellem sådan forflyttelse og afsked med pension efter de almindelige regler.”

Men selvom klamamsen beskriver, hvordan tjenestemænd kan vælge, om en geografisk forflyttelse er i orden, er det ikke sådan det praktiseres. For nogle er mere tjenestemænd end andre – nemlig dem der er kongeligt udpeget.

Det gælder ikke fængselsbetjente, men for eksempel dommere og præster. Så for fængselsbetjente trumfer tjenestemandsloven faktisk grundloven.

Ifølge Peter Nisbeth var det netop præst og grundlægger af højskoletraditionen N.F.S. Grundtvig – der var en meget aktiv deltager i Den Grundlovgivende Rigsforsamling – som fik indført valget mellem forflyttelse eller afsked for de særlige tjenestemænd.

”Ministeren for kirke og undervisning kunne have det i sin magt i morgen at gøre mig til præst på Anholt, når jeg blot beholdt min indtægt,” sagde han under debatten i rigsforsamlingen.

Tænk hvis Grundtvig havde været fængselsbetjent.

Husk respekten for medarbejderen
Forbundsformand Kim Østerbye ser i det store hele tjenestemandsloven som en stærk beskyttelse af fængselsbetjentenes vilkår. Han understreger dog, at de beføjelser som arbejdsgiver har til at rokere på medarbejderne, skal gøres med fingerspidsfornemmelse.

”Det er uhyre vigtigt, at Kriminalforsorgen lytter til sine medarbejdere og ikke blot gennemtrumfer diverse rokeringer, selvom de har ret til det. Vi skal samarbejde respektfuldt om fængselsbetjentes placeringer, da ingen – heller ikke fængselsbetjente – er glade for at blive kostet rundt i landet,” siger
Kim Østerbye.

Af Kristian Westfall