08.04.2024

Hent din app fra Fængselsforbundet i dag

Hvis du ikke allerede har downloadet Fængselsforbundets medlems-app ’Mit forbund’, er det måske på tide. Her får du nemlig hurtigt, nemt og bekvemt nyheder og information fra forbundet.

Desuden har appen mange af de samme funktioner som forbundets hjemmeside, de er bare tilpassset din smartphone. Du kan finde kontaktoplysninger på tillidsvalgte, medlemsfordele og diverse faglige pjecer. Du kan selvfølgelig også finde den elektroniske udgave af Fængselsfunktionæren. Og der er et særligt login for tillidsvalgte.

Når du downloader og åbner appen første gang, bliver du bedt om, at oplyse et navn og en mailadresse. Det er en sikkerhedsfunktion, der holder styr på, hvem der downloader appen. Registreringen giver også forbundet mulighed for at sende separate beskeder til medlemmerne.

Du finder appen på App Store og Google Play.