Uniformeret personale er en mangelvare i Grønland, og årsagen er dårligere løn og ringere støtte end i Danmark. Det mener både forbund og arbejdsgiver.
Penge er ikke alt, men de spiller en rolle for, hvor attraktivt et job er. Især hvis jobbet er farligt og psykisk opslidende. Derfor er lav løn og manglende psykologisk sparring to årsager til, at der mangler uniformeret personale i Grønland.
De synspunkter kom frem ved en åben høring om justitsområdet i Grønland i går. Til stede var justitsminister Søren Pape Poulsen og andre centrale aktører.
Det var Peter-Frederik Jensen, der er tillidsrepræsentant for anstaltbetjentene i Grønland, der leverede budskabet.
”Det er vigtigt, at Kriminalforsorgen i Grønland prioriterer anstaltsbetjentenes løn og arbejdsforhold. Det vil medføre større garanti for at fastholde uddannede og erfarne anstaltsbetjente, som har flere års erfaring inden for arbejdet med de indsatte,” sagde Peter-Frederik Jensen til høringen.
Han henviste til, at en uddannet anstaltsbetjent tjener cirka 18.300 kroner om måneden ved ansættelsen. En tilsvarende dansk fængselsbetjent uden for København starter på cirka 23.000 kroner.
”Arbejdsvilkårene er som udgangspunkt de samme for de grønlandske anstaltsbetjente som de danske fængselsbetjente, så jeg mener ikke, at der skal være ulige løn for lige indsats,” sagde Peter-Frederik Jensen.
Og måske overraskende bakkede Kriminalforsorgen op. Juridisk fuldmægtig i Kriminalforsorgen i Grønland Mie Wullf sagde: “Der er ingen grund til, at der er forskel på lønnen i Danmark og på Grønland.”
Mange stopper igen
Kriminalforsorgen i Grønland har samme problem som resten af kongeriget med at rekruttere nye betjente. Men i tillæg til det, er der mange anstaltbetjente, der vælger at stoppe relativt hurtigt i jobbet igen. Derfor oplever anstaltsbetjentene lige nu, at der mangler kollegaer på de seks anstalter i Grønland.
For eksempel er anstalten i Nuuk normeret til 29 anstaltsbetjente, men der er kun 24.
I løbet af de seneste to år er hele 12 procent af anstaltbetjentene stoppet. Hvis en tilsvarende procentdel stoppede i Danmark, ville det svare til, at mere end 300 fængselsbetjente lagde nøgleknippet på hylden.
Supervision findes ikke
Ifølge Peter-Frederik Jensen er det ikke kun lønnen, der er forskellig fra Danmark. Det er støtten til kollegaerne også.
“Der er ingen supervision, når en anstaltsbetjent går i stå med sit arbejde. Vi savner rådgivning fra psykologer eller fra andre instanser til at yde hjælp til anstaltsbetjentene. I de danske fængsler har man psykologer, men det har man ikke i grønlandske anstalter,” sagde han blandt andet i høringspanelet.
Pape: Det er en prioritering
Justitsminister Søren Pape Poulsen hørte hele Peter-Frederik Jensens indlæg. Men selvom budskabet om flere lønkroner blev støttet af Kriminalforsorgen i Grønland, var der ingen løfter fra ministeren.
“Jeg kommer ikke til at love noget som helst, der har med penge at gøre. Det er en prioriteringsdiskussion ligesom alle andre,” sagde ministeren.
Det var Folketingets Retsudvalg og Grønlandsudvalg, der afholdte høringen.
Af Kristian Westfall
