Når det besluttes at flytte en afdeling, som det skete forleden med Politigårdens Fængsel, er det en beslutning, der hverken er godkendt eller truffet af Fængselsforbundet. Det samme gælder, når Kærshovedgård Fængsel laves om til udrejsecenter, eller når Vridsløselille Fængsel lukker før tid for at huse flygtninge.
Er det det samme som, at forbundet ser passivt til? Nej.
Tværtimod træffes upopulære beslutninger i Kriminalforsorgen typisk af justitsministeren eller direktøren på trods af Fængselsforbundets indsigelser, advarsler og protester.
Er det så det samme, som at forbundet ingen indflydelse har? Nej.
Men den proces – og resultaterne af den – hvor der opstår indflydelse, er sjældent synlig for medlemmerne. Og indflydelse handler sjældent om at rulle noget tilbage, da en minister eller direktør aldrig vil lade sig true af et fagforbund. Indflydelse handler i langt højere grad om at styre retningen på de beslutninger, som træffes.
Det som nærmest aldrig virker, er en konfrontatorisk kurs, hvor vi blot siger nej tak. Det er der masser af erfaring og viden på området, som viser.
Et godt eksempel er flytningen af Politigårdens Fængsel til Vestre Fængsel. Selvfølgelig har tillidsfolk på alle niveauer fra Københavns Fængsler og jeg selv været til møde om sagen, og selvfølgelig har vi givet vores uforbeholdne mening om manøvren.
I stedet for at forlade mødet og lade arbejdsgiveren bestemme, uden først at høre på os, valgte vi at søge indflydelse på formen og betingelserne for medlemmerne.
Det fik vi faktisk en del ud af: Alle personaler flyttes direkte med over i den nye afdeling, og inden denne tages i brug, får de direkte indflydelse på, hvordan afdelingen sikkerhedsmæssigt skal indrettes.
Det er alt sammen noget som arbejdsgiveren ikke havde behøvet at give os. De kunne jo have skåret i bemandingen eller spredt personalegruppen i hele området. Men nej – meget klare udmeldinger fra jeres tillidsfolk har forhindret dette.
Nogle medlemmer ser det som en svaghed. Det mener jeg, er en fejl, for samarbejde er helt afgørende for at få resultater og indflydelse. Det er derimod uomtvisteligt, at vi opnår mere indflydelse, når vi bidrager konstruktivt og kommer med alternative løsninger på arbejdsgiverens problemer.
Det er ikke forbundet, der træffer Kriminalforsorgens beslutninger, men vi kæmper hver dag for at påvirke dem, så vores medlemmer står stærkest.
Kim Østerbye
Forbundsformand
