Kun 30 nye elever er startet på uddannelsen som fængselsbetjent, selvom målet var 50. Flere kvalificerede ville søge, hvis der var udsigt til en bachelorgrad, mener arbejdsmarkedsforsker.
Manglen på fængselsbetjente fortsætter givetvis en rum tid endnu. Kriminalforsorgens Uddannelsescenter (KUC) kan ikke fylde klasseværelserne med håbefulde betjentaspiranter. Der har nemlig været for få kvalificerede ansøgere til det nye hold, som startede 1. april.
Ifølge Lars Rasmussen, der er uddannelseskonsulent på KUC, er der lige nu 28 fængselsbetjentelever og to værkmesterelever til at fylde de halvt hundrede pladser: ”Det vælter ikke ind med ansøgninger,” siger han.
En betydelig del af ansøgerne bliver sorteret fra i løbet af screeningsprocessen. Og hvis folk kommer igennem den første hurdle, er de individuelle samtaler ofte en stopklods: ”Der er mange grunde til, at ansøgere ikke bliver optaget, og mange falder på et samlet billede stykket sammen af forskellige facetter fra interviewet,” siger Lars Rasmussen.
Uddannelseskonsulenten tror, at der er flere grunde til, at der mangler interesse for at blive fængselsbetjent: ”Det kan være fordi, at uddannelsen delvist er på SU, at arbejdspladserne ligger spredt geografisk rundt i landet, og at jobbet som fængselsbetjent fremstår belastet i pressen.”
I alt er det planen, at rekruttere 175 nye fængselsbetjente i løbet af 2016. Men det har altså lange udsigter lige nu.
Forsker: En bachelograd vil tiltrække flere
Professor og arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet er enig i, at fagets ricisi kan skræmme nogle fra at søge, men han har også en anden og mere overordnet forklaring.
”Tidligere var den offentlige sektor vejen til en sikker ansættelse. Det gælder selvfølgelig ikke mindst som tjenestemand. Sådan er det ikke mere. Trygheden er på mange områder reduceret, og lønnen er ikke fulgt med. Derfor indgår det offentlige ikke i lige så høj grad i de unges fremtidsplaner,” siger professoren.
Han mener, at en direkte vej mod flere kvalificerede ansøgere er at løfte uddannelsen som fængselsbetjente til bachelorniveau.
”Hvis man laver uddannelsen til en bachelorgrad, vil flere opleve, at faget som fængselsbetjent anerkendes. Det vil give de unge mulighed for at bruge uddannelsen som en karrierestige, hvis de ønsker det. Det er et politisk ansvar, der skal løftes – fremfor at man som lige nu, svækker de offentlige uddannelser,” siger professoren og henviser til den forringelse, der for eksempel er sket for politiets uddannelse.
Henning Jørgensens tanke om at opgradere uddannelsen til BA-niveau er ikke ny – og slet ikke for Fængselsforbundets formand Kim Østerbye. Det har han argumenteret for i en
årrække.
”Der er mange fordele ved, at fængselsbetjente får status som bachelorer, og en af dem er unægteligt, at det ville blive nemmere at rekruttere nye folk,” siger han.
Et godt job trods alt
Det ærgrer Kim Østerbye, at så få ser fængselsbetjentjobbet som en mulighed. Både fordi der mangler betjente i Kriminalforsorgens institutioner, og fordi jobbet som fængselsbetjent er en god, spændende og givende beskæftigelse.
”Som fængselsbetjent får man lov at opleve verden på en helt særlig måde. Man får virkelig lov til at bruge sig selv og gøre en forskel for både indsatte og kollegaer. Og man er en del af stærkt fællesskab hele karrieren,” siger han.
Han medgiver, at der også er negative side ved jobbet med vold, trusler og højt sygefravær: ”Det forsøger vi som fagforening at sætte fokus på. Hvis det spiller ind på rekrutteringen, er det bare endnu en god grund til, at Kriminalforsorgen gør fængselsbetjentenes hverdag sikrere,” siger
Kim Østerbye.
KUC opgraderer på rekrutteringen
Ifølge Anne Bunimowicz, der er uddannelseschef i Koncern HR, er der rift om den gruppe medarbejdere, som Kriminalforsorgen er interesserede i. Man forsøger derfor at gøre ansøgerfeltet bredere ved at give bedre muligheder for at komme ind på uddannelsen.
”Blandt andet har vi sat studiekravet for håndværkere ned. De kan til gengæld komme på niveau på VUC eller gennem e-læringskurser. I den forbindelse ser vi også på opkvalificering af værkmestrenes uddannelse. Desuden arbejder vi også med Rigspolitiet for at lave en landsdækkende strategi omkring ansøgergrupperne. Og så har vi planer om tre og seks måneders opkvalificerende forløb – de såkaldte uniformspakker – med Fyns Politi,” siger hun.
Men bedre muligheder for at komme godt ind på uddannelsen som fængselsbetjent kan ikke stå alene. Der bliver også fokuseret på mere samarbejde på tværs af uddannelser og jobcentre.
”Vi har nedsat en task force, der samarbejder med lokale uddannelsessteder, jobcentre, professionshøjskoler og SOSU-uddannelser. Desuden kigger vi på om Kriminalforsorgen kan benytte politiets åbne strategi i forhold til interesserede ansøgere og mentorordninger. Vi vil for eksempel gerne give potentielle ansøgere mulighed for at få en fængselsbetjent som mentor, og af den vej få et indblik i hvad jobbet indebærer,” siger Anne Bunimowicz.
Af Kristian Westfall
Læs også interview med tre nye betjente: Hvorfor har du søgt ind som fængselsbetjent?
