17.04.2024

Først gjaldt det flere betjente – nu gælder det mere i løn

”First we take Manhattan, then we take Berlin” sang Leonard Cohen. Selvom Fængselsforbundet hverken ønsker at erobre dele af New York eller den tyske hovedstad, rammer frasen meget godt Fængselsforbundets mål for medlemmerne.

Først satte vi alle kræfter ind på at få en solid flerårsaftale for fængselsbetjente og værkmestre.

Det lykkedes.

Kriminalforsorgen får tilført 600 millioner kroner mere de næste fire år, og der ansættes 250 ekstra fængselsbetjente.

Der skal leveres på sikkerheden, og der er sat penge af til en mere tidssvarende kriminalforsorg, der forhåbentlig giver flere trygge og færre syge betjente.

Nu gælder det så lønnen.

Det er ingen hemmelighed, at vi langt fra er lønførende. Hverken i forhold til de privatansatte eller andre statsansatte.

Så lønnen skal op. Punktum. Ud af de syv krav vi har til en ny overenskomst, er løn et stort nummer ét!

Som det gør sig gældende i Danmark er det arbejdsmarkedets parter, der forhandler lønnen.

I vores tilfælde vil det sige, at Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), som Fængselsforbundet er en del af, sætter sig og forhandler med ministeren for området. Det er Sophie Løhde (V), minister for offentlig innovation.

Vi kunne også kalde hende nedskæringsminister, for innovation er i den nuværende regerings optik lig med besparelser og effektiviseringer – også på lønbudgettet.

Ikke desto mindre er vores krav til overenskomstforhandlingerne mere i lønningsposen.

Nogle medlemmer tænker måske, at der er direkte sammenhæng mellem flere penge til Kriminalforsorgen og flere kroner i lønningsposen.

Altså at hvis det ene går op, gør det andet også.

Men de generelle lønforhandlinger for fængselsbetjente er uafhængige af, at politikerne netop har landet en flerårsaftale med markant flere penge til Kriminalforsorgen.

Overenskomstforhandlingerne bliver benhårde. Politikerne tænker alt ofte kortsigtet, når det kommer til at spare lønkroner.

Jeg håber og forventer dog, at politikerne kommer frem til en erkendelse af, at vi er vitale for samfundet, så vores løn kommer på niveau med de opgaver, vi løser.