Der skal sættes hunde ind over for indsmuglede mobiltelefoner i fængsler og arresthuse. Det bedyrede justitsminister Søren Pind (V) forleden i åbent samråd om problematikken. Derfor skal menneskets bedste ven nu trænes op til at opsnuse de små elektroniske dimser.Men man lærer ikke gamle hunde nye tricks over en eftermiddag. Der er nemlig en række faktorer, der spiller ind på, hvordan og hvornår de såkaldte mobilhunde kan lugte sig frem til mobilerne. Det oplyser hundefører og træningsleder af Kriminalforsorgens hundeførere Jørgen Hansen.
”Vi har valgt, at optræne to gamle narkohunde til mobilsøg, og senere optræne to hvalpe kun til mobiler. Der har været mange overvejelser, men ved at dele det mellem nye og gamle hunde, kan vi være klar om seks måneder med de to erfarne hunde,” siger træningslederen.
Han forklarer, at en overvejelse går på, om de gamle hunde kan fortsætte med personsøg, når de er optrænet til at finde mobiltelefoner. Stort set alle besøgende har nemlig en mobiltelefon på sig inden et besøg, og selvom den afleveres, vil færten af den sidde i tøjet. Og det vil hunden reagere på. Derfor er det usikkert, om de kan fortsætte med den opgave.
Man har også overvejet at importere trænede mobilhunde fra England. Men det er i de færreste lande, at man træner hunde som i Danmark. Blandt andet er det særligt for de nordiske lande, at man løfter hunden under en søgning. Derfor er man endt på løsningen med to nye og to gamle hunde.
Mobiler har en svag lugt
Opgaven bliver ikke nem for hundene. Mobiltelefoner lægger nemlig ikke duftspor, der er lige så stærke som de stoffer, de plejer at søge efter.
”Det er svært at opsnuse mobiltelefoner, fordi de ikke har en særlig kraftig fært. I modsætning til for eksempel kokain eller hash. Den kraftigste duft er fra batteriet, der er lavet af lithium. Men ren lithium er både eksplosivt og sundhedsskadeligt at indånde, så vi kan ikke træne på det rene stof, som vi plejer. Det er altså ikke bare lige til,” siger Jørgen Hansen.
Han er som træningsleder en naturlig del af det team, der har sammensat en plan for den ønskede indsats. Udover ham tæller teamet to ledere fra områdekontoret i Kolding, hvor hundeførerne hører til samt hundeførernes tillidsrepræsentant. Den plan som de har strikket sammen, er netop sendt til Koncern Sikkerhed, og så snart de giver grønt lys, går træningen i gang.
Og han ser frem til de nye udfordringer. Sidste gang der skete en markant udvidelse af opgaverne som hundefører, var da der blev indført personsøg i 2011. Og den opgave er blevet hverdag nu.
Han understreger dog, at hundene ikke er noget vidundermiddel til bekæmpelse af mobiltelefoner, og at både mobilscannere og almindelig visitation stadig skal være en del af kampen.
”Vi kan ikke støvsuge en afdeling for mobiltelefoner med hunde, ligesom vi kan med for eksempel hash. Færten er for svær. Men der hvor det i høj grad giver mening at bruge os, er, når man ved, at der findes en telefon på cellerne, men at man ikke kan finde den med scanneren,” siger han.
Desuden regner han med, at det ikke giver mening, at bruge mobilhundene i de åbne fængsler, da der allerede her er adgang til mobiltelefoner på cellerne.
Flere hunde, samme antal hundeførere
Der er 16 hundeførere ansat i Kriminalforsorgen, og selvom der skal trænes to nye hunde op, forbliver antallet af hundeførere det samme. Af frivillighedens vej skal to eksisterende hundeførere nemlig påtage sig opgaven med at både have en narkohund og en optræne en mobilhund. Så de nye hvalpe skal dele ejer med en garvet narkohund.
Tiltaget med mobilhunde giver altså umiddelbart ikke flere hundeførerstillinger, hvilket nok vil ærgre en del med en hundefører i maven.
