Der er forskel på udviklingen i Kriminalforsorgen alt efter hvilken personalegruppe, man kigger på. Der er blevet færre fængselsbetjente og værkmestre, mens der er kommet flere i ledelse og administration.
Det er den gamle historie om varme og kolde hænder, som udfolder sig i Kriminalforsorgen i fuldt flor.
På ti år er antallet af fængselsbetjente og værkmestre faldet med 13 procent. I samme periode er der kommet 8 procent flere i ledelse og administration. Det viser Kriminalforsorgens nye årsstatistik.
Hvor der i 2006 var 3.284 betjente og værkmestre, er der kun 2.859 tilbage i 2015.
Bag skrivebordene er der til gengæld kommet flere folk. I ledelse og administration var der i 2006 689 medarbejdere, mens der er 744 i 2015.
Fængselsforbundets formand Kim Østerbye kalder udviklingen stærk kritisabel: ”Man fjerner ressourcer fra dem, som har kontakt med de indsatte, og flytter dem over til regneark og powerpointshow. Det er netop denne udvikling, som vi ikke har brug for.”
Han mener, det strider stik imod det politiske mål om større fokus på Kriminalforsorgens kerneopgave: ”Politikerne ønsker, at vi skal sætte opgaven i centrum for at styrke resocialisering og sikkerhed, og vi blevet lovet, at der ikke ville blive skåret mere i basispersonalet. Alligevel bliver vi udhulet år for år.”
Tilbageholdende rekruttering
Fagbladet har bedt Kriminalforsorgens vicedirektør Ole Hansen om at kommentere på udviklingen. Han henviser til, at antallet af indsatte falder. Det rammer først og fremmest den uniformerede gruppe.
”Det påvirker især fængselsbetjentene, som er den største personalegruppe i vores fængsler og arresthuse. Derfor ses en markant nedgang i antallet af indsatte tydeligere i antallet af fængselsbetjente,” siger han.
Ole Hansen peger desuden på, at Kriminalforsorgen har været tilbageholdende med at rekruttere nye betjente for at undgå afskedigelser. Og at man satser på at ansætte mellem 100-125 nye betjente i år, hvoraf 85 allerede er ansat.
”Også i 2017 forventer vi at ansætte nye fængselsbetjente. Vi har ikke lagt antallet fast endnu, men vi følger bemandingssituationen løbende,” siger Ole Hansen.
At antallet af civile medarbejdere er steget skyldes ifølge vicedirektøren, af der igennem årene er givet en række særbevillinger til området.
Kim Østerbye mener, at vicedirektøren svarer lidt forbi på spørgsmålet: ”Jeg ved godt, at der er færre indsatte, og at der derfor er brug for færre ansatte i Kriminalforsorgen, men hvorfor er det kun basispersonalet, som det går ud over? Det kunne jeg godt tænke mig at vide. Hvorfor ansætter man flere kontorfolk, mens man skærer ned hos os?”
Flere hårde indsatte
Kim Østerbye peger desuden på, at det store fald i antallet af indsatte er sket i de åbne fængsler. Det vil sige i fængsler med lav personalenormering. I de lukkede fængsler sidder der stort set lige så mange indsatte som for ti år siden.
Belægget i de åbne fængsler er faldet med 25 procent, mens det kun er faldet med 6 procent i de lukkede fængsler og i arresthusene siden 2006.
”Når Kriminalforsorgen siger, at der er en tæt sammenhæng mellem antallet af indsatte og antallet af fængselsbetjente, så overser de, at det især er de gode fanger, som er forsvundet. Dem som er flyttet over i fodlænkeordningen. De hårde indsatte er der lige så mange af,” siger Kim Østerbye og fortsætter: ”Hvis man ønsker samme sikkerhed som tidligere, burde antallet af fængselsbetjente slet ikke falde så kraftigt. Tallene illustrerer med alt tydelighed den virkelighed, vi oplever i hverdagen: At der blive færre og færre til at håndtere det voksende pres mod Kriminalforsorgen.”
Af Søren Gregersen
