17.04.2024

En hverdag med vold er uacceptabel

Vi har alle dage vidst, at konfrontationer med indsatte, og sågar vold, er en risiko i jobbet som fængselsbetjent. Men det er mange steder gået fra en slags kalkuleret risiko til et arbejdsvilkår i hverdagen, og det er fuldstændig horribelt og uacceptabelt.

I går var der tre uafhængige episoder med vold og trusler i Vestre Fængsel, og de skete alle i den samme fløj mod det samme personale. Tre gange på en vagt, hvor de samme betjente står i en farlig og grænseoverskridende situation.

En betjent måtte forbi hospitalet, før de involverede betjente modtog defusing.

Det er godt, at defusing bruges, men aflastningssamtalerne er også et symptom på, hvor rå hverdagen i fængsler og arresthuse er blevet.

Det er hårdt, ubarmhjertigt og opslidende.

Jeg vil dog ikke pege fingre af nogen lige her. Både justitsministeren og Kriminalforsorgen har som bekendt netop lanceret en række forslag til forbedring af sikkerheden. Det er langtfra perfekt, men det er små skridt på vejen.

Ingen af forslagene fjerner volden bag murene med et snuptag, men jeg er ikke i tvivl om, at problemet tages alvorligt i både direktorat og ministerium.

Det skal de også. For det er deres medarbejderes arbejdsglæde, trivsel og ikke mindst sundhed det handler om.

Desuden er fængselsbetjentes ve og vel uløseligt forbundet med den kæmpe rekrutteringsopgave, som Kriminalforsorgen står midt i. En af de vigtigste offentlige hverv er ikke videre attraktivt set udefra, når det negative fylder så meget i jobbeskrivelsen.

Og vi skal have flere fængselsbetjente.

Som jeg har gjort klart så mange gange før, er bemanding og sikkerhed også uløseligt forbundet. Vi mangler betjente, så den dynamiske sikkerhed, hvor vi kender de indsatte, og de kender os, kommer i højsædet.

Med en bedre bemanding og en ordentlig ramme i fængsler og arresthuse vil antallet med vold og trusler falde. Det er der ingen tvivl om.

Man vil som fængselsbetjent, kunne bruge sine timer på at højne den dynamiske sikkerhed, så jobbet ikke er med liv og førlighed som indsats – og defusing bliver et særsyn frem for hverdag.