Droner er i flere tilfælde blevet brugt til indsmugling ved Enner Mark Fængsel. Ekspert efterlyser ændringer i lovgivningen.
Der er noget i luften over fængsler og arresthuse, som slet ikke burde være der.
For i flere tilfælde har der været forsøg på indsmugling ved hjælp af droner. De små fjernstyrede flyvende robotter udgør en helt ny sikkerhedsudfordring for Kriminalforsorgen.
Et af de steder hvor man ved, at droner er blevet brugt, er i Enner Mark Fængsel. Det viser en aktindsigt som Danmark Radio har fået i en korrespondance mellem Direktoratet for Kriminalforsorgen og Erhvervsstyrelsen.
Henvendelsen drejede sig om at Kriminalforsorgen ønskede at benytte det såkaldte ’spot jamming’, der målrettet forstyrrer dronernes radiosignal. Kriminalforsorgen fik afslag. Til gengæld fik Danmarks Radio en god historie.
Reel trussel
Tillidsrepræsentant Carsten Aagaard på Enner Mark Fængsel, mener, det ikke bare et god historie. Det er også stort problem, at droner har nem adgang til det lukkede fængsel.
”Det er helt sikkert et problem – det handler ikke bare om en enkelt eller to droner,” siger tillidsrepræsentanten, der har flere vidnesbyrd om droner på fængslets matrikel.
Efter afslaget på brug af ’spot jamming’ er fængslet i gang med en række andre elektroniske tiltag for at dæmme op for problemet. Han vil ikke komme nærmere ind på hvad.
Han kan dog afsløre, at man som udgangspunkt regner med, at dronerne er på vingerne om natten, og at de elektroniske løsninger selvfølgelig ikke skal begrænses af mørket.
Forbundssekretær i Fængselsforbundet Bo Yde Sørensen mener også, at de elektroniske løsninger er vejen frem.
”Vi er nødt til at have teknisk hjælp. Hvis der flyver en drone rundt højt oppe i luften, så er der ikke så meget andet betjentene kan gøre, end at kigge på den,” siger han.
Han frygter, hvad der kan indsmugles af luftvejen: ”Større droner kan med lethed flyve med både telefoner, stoffer og ikke mindst våben. Det kan jo skabe ekstremt farlige situationer,” siger Bo Yde Sørensen.
Sikkerhedschef: Det er ikke et dagligt problem
Chef for Koncern Sikkerhed, Lars Rau Brysting, understreger dog, at det er undtagelsen og ikke reglen, hvis der flyver droner over murene til Kriminalforsorgens institutioner.
”Vi er bekendt med den udfordring, der ligger med droner. Derfor følger vi naturligvis udviklingen tæt. Men jeg ligger ikke inde med oplysninger om, at det er et dagligdagsproblem,” siger han og fortsætter: ”Men hvis det er tilfældet, vil jeg opfordre de enkelte betjente, der har set droner, til at gå til deres sikkerhedsorganisation, så vi kan kende problemets omfang.”
Han medgiver, at de nye tiltag for at bekæmpe mobiltelefoner i fængslerne med kropsscannere, som justitsminster Søren Pind (V) lancerede i starten af marts, måske kan få dronerne til at sværme mere.
”Når man iværksætter initiativer på et område, åbnes der selvfølgelig andre. Det er vi helt bevidste om,” siger Lars Rau Brysting.
Ekspert: Gør det nemmere at identificere ejermænd
Selvom fængselsbetjente lige nu står med ringe muligheder for at stoppe ulovlige droneflyvninger, er der en række tiltag, som kan gøre kampen mod dronerne lettere.
Det mener Andreas Graae, der forsker i droner på Syddansk Universitet i Odense.
Ifølge ham er man ved at udvikle en form for elektroniske nummerplader til droner, der skal gøre det muligt at identificere ejeren af en drone.
”Ved at kræve at droner udsender et GPS-signal, og at man skal registrere køb af en drone, kan man nemmere identificere droners ejere, og retsforfølge folk, der foretager ulovlige flyvninger,” siger han.
Selvom han erkender, at kriminelle jo per definition ikke er bange for at bryde loven, mener han, at tiltaget i et vist omfang kan besværliggøre lyssky droneaktiviteter.
Desuden undrer han sig over, at lovgivningen overhovedet tillader flyvning med droner tæt på fængsler og arresthuse.
”Man skal være otte kilometer væk fra militære flyvepladser, når man flyver med droner og fem kilometer væk fra lufthavne. Men man skal kun være 150 meter væk fra fængsler og arresthuse, hvilket er samme afstandskrav som til al anden bebyggelse. Reelt set er det jo lige om hjørnet,” siger han.
En lovændring vil altså gøre det nemmere at stoppe droner tæt på Kriminalforsorgens institutioner.
Droner fascinerer og skaber frygt
Andreas Graae er ikke i tvivl om, at droner er kommet for at blive. Dels bliver de billigere og billigere at anskaffe, og dels vækker de noget særligt i os.
”Sidste år var det en af de mest populære julegaver, og mange hygger sig med at flyve med dem. De både fascinerer og skræmmer os, fordi de fremkalder associationer til science fiction og robotter, der overvåger os. Det er nok derfor, at mange mennesker føler en modstand ved dronerne, for der er jo ingen, som kan lide at føle sig overvåget af maskiner,” siger han.
Af Kristian Westfall
Han-bier
Droner er i teknologisk forstand ubemandede luftfartøjer. Flyene kan fjernstyres via fjernbetjening eller en smartphone. De forbindes ofte med militæraktioner, men droner bruges også til eftersøgning og redningsaktioner, trafikovervågning, vejrovervågning, brandslukning og måske endda fremtidig pizza- og vareudbringning. Og altså nu også fragt af ulovlige effekter til indsatte i fængsler og arresthuse. Dronen er opkaldt efter han-bien.
