Nyborg Fængsel har over 1.000 alenevagter hvert år. Da fagbladet besøger fængslet, er fem betjente alene på deres post.
Kriminalforsorgen registrerer kun alenevagter, som er planlagt på forhånd, og som foregår på lukkede og halvåbne afdelinger.
Det sted i landet hvor der er flest af denne type vagter, er i Nyborg Fængsel. Her er der ifølge Kriminalforsorgens opgørelse 1.270 alenevagter om året.
Da fagbladet kommer forbi en formiddag i marts, er fem betjente alene på vagt. Det gælder eksempelvis en kvindelig betjent på Midter 4 øverst oppe under taget.
Her hersker der umiddelbart fred og ro. Nogle indsatte har forladt et Risk-spil midt under slaget. En indsat står i køkkenet. Og betjenten sidder på sit kontor. De fleste indsatte er ude på værkstederne.
Men selvom der kun er få indsatte tilbage, kan der godt opstå situationer, hvor man savner en kollega ved sin side.
Betjenten fortæller for eksempel om en episode fornyelig, hvor to indsatte kom i slåskamp: ”Her havde det været rart med støtte fra en kollega,” siger hun.
Voldelige indsatte er der desværre flere og flere af i Nyborg. Fra 2015 til 2016 er volden fordoblet mod personalet i fængslet. Derfor er sikkerhedssituationen spændt. Af samme årsag vil betjenten helst ikke have sit navn i bladet.
Det samme gælder for hendes kollega på etagen nedenunder. Han er i dag alene på vagt med tre indsatte: ”Normalt er det fredeligt om formiddagen. Så opgavemæssigt er det ikke et problem at være alene. Men det kan det være på det personlige plan, hvis der opstår uro. Der kan gå lang tid, før man får assistance fra andre afdelinger,” siger han.
Står det til Fængselsforbundets tillidsrepræsentant i Nyborg Fængsel, Martin Sørensen, bør der altid være to på vagt. Han nævner som eksempel, at han har været alene på vagt med en indsat, som truede med at smadre ham.
”Vi arbejder i et presset miljø. Episoder kan opstå ud af det blå. Det eneste sikre i vores job er usikkerheden. Og den usikkerhed bliver ikke bedre, når man er alene. Det er, når du er alene, at du er mest sårbar,” siger han.
Af Søren Gregersen
