Du skal ikke regne med at blive orienteret af din arbejdsgiver, hvis han anmelder dig til politiet. Det behøver han nemlig slet ikke, viser en ny dom.
Loven tillader tilsyneladende, at en arbejdsgiver behandler sine medarbejdere dårligt. I hvert fald hvis du mener, at det bør være en rettighed at kende årsagen til, at chefen melder dig til politiet.
Det må fængselsbetjent Gustav Andersen sande efter Østre Landsret har stadfæstet en dom, der handlede om, hvor meget Kriminalforsorgen er forpligtet til at fortælle sine ansatte.
Fængselsforbundet førte sagen for Gustav Andersen, der uberettiget blev anklaget for bedrageri med sin lønudbetaling, uden at Kriminalforsorgen fortalte ham om det.
Gustav Andersen er ærgerlig over udfaldet. Både på grund af det principielle, men også fordi han straks kunne afvise anklagen, da han blev oplyst om den.
Derfor mener han, at Kriminalforsorgen har et stort ansvar for, at sagen blev så stor en belastning for ham.
”Jeg følte mig jo værre stillet end de forbrydere, jeg passede på. De bliver trods alt oplyst om, hvad de er sigtet for. Da politiet endelig ringede tre måneder efter anmeldelsen, kunne jeg i løbet af tyve minutter finde fejlene i Kriminalforsorgens oplysninger og tilbagevise mistanken,” siger Gustav Andersen.
Forbundssekretær René Larsen – der har arbejdet med sagen for Gustav Andersen – er ligeledes meget utilfreds med udfaldet: ”Det er grotesk, at en arbejdsgiver har lov til at behandle sin medarbejder så ringe. Det må høre til almindelig anstændighed, at man fortæller, hvorfor man politianmelder en af sine ansatte,” siger han.
Han mener, at dommen bør give stof til eftertanke i Kriminalforsorgen: ”Det kan godt være, at Kriminalforsorgen ikke har gjort noget forkert juridisk, men det har de moralsk. Jeg håber, de fremover ikke politianmelder medarbejderne i blinde – og hvis de alligevel gør det: I det mindste fortæller medarbejderne hvorfor.”
Takker forbundet
På trods af det manglende medhold i sagen, glæder Gustav Andersen sig over en række ting i hans komplicerede sag. Blandt andet modtog Gustav Andersen en arbejdsskadeerstatning som følge af den falske anklage.
”Jeg vil gerne fremhæve, den virkelig gode hjælp og støtte som jeg har fået af Fængselsforbundet. Havde det ikke været for fagforeningen, var det ikke gået. Det har været ufatteligt hårdt at være med i, og hvis du ikke har kræfterne, og ingen hjælper må du jo give op,” siger Gustav Andersen.
Og han har et klart budskab til de fængselsbetjente, der lige nu er på vagt landet over: ”Man skal som fængselsbetjent være i en fagforening, og man bør stå sammen på den gode måde. Det vil sige, at man også skal forsøge at undgå klikedannelser, og at man skal have noget selvjustits,” siger den nu pensionerede fængselsbetjent.
Ville gerne have været i retten
Da Direktoratet for Kriminalforsorgen ikke havde de beviser, de troede, for svindlen, frafaldt de sagen. Det ærgrer faktisk Gustav Andersen.
”Jeg havde set frem til en retssag, så jeg kunne frifindes for de fejlagtige anklager, men sådan blev det ikke. Men jura er jura.”
Af Kristian Westfall
