16.11.2017

Bramsen: Hårde indsatte kræver mere og bedre personale

Den øgede vold mod fængselsbetjente kalder på mere personale i landets fængsler og bedre uddannelse af betjentene. Pengene er der, men justitsminister Søren Pind (V) nægter at bruge dem, skriver retsordfører Trine Bramsen (S) på Altinget.dk

En fængselsbetjent blev i juli måned brutalt overfaldet og skudt to gange i benet på vej til arbejde.

Desværre er det blot ét af mange overfald rettet mod de betjente, der hver dag går på arbejde for at skabe ordentlige rammer for de indsatte i de danske fængsler og sikre trygheden i vores samfund. En stigning på 34 procent i antallet af overfald rettet mod fængselsbetjente i første halvdel af 2016 taler sit helt tydelige sprog.

Det efterlader en stor og vigtig politisk opgave. Det er og bliver nemlig et arbejdsgiveransvar at sikre, at vores offentligt ansatte trygt kan gå på arbejde uden at frygte for liv og lemmer. Ansvaret for at finde løsninger og skabe tryghed skal ikke lægges over til den enkelte fængselsbetjent eller det enkelte fængsel. Den øverste arbejdsgiver er og bliver justitsministeren. Han hedder Søren Pind. Og kan han ikke selv se problemet og sikre holdbare løsninger. Så hjælper vi socialdemokrater gerne til.

Mere personale
Først og fremmest skal overfaldene forebygges. Det kræver mere personale i landets fængsler. Øget brug af fodlænker og samfundstjeneste har medført, at det efterhånden kun er de hårdeste kriminelle, der sidder bag lås og slå. Det kræver nødvendigvis øget bemanding, så arbejdsopgaver kan håndteres, så konflikter kan tages i opløbet, og så den relation, der er afgørende for, at de indsatte bryder deres kriminelle løbebane, kan opbygges.

Og pengene til den stærkere bemanding er der. Faktum er nemlig, at et flertal af Folketingets partier i 2013 vedtog, at der skulle ansættes op til 150 flere i landets fængsler frem mod 2017. Den aftale gælder stadig. Men fordi Venstre ikke er en del af aftalen, har justitsministeren – siden Venstre overtog magten – nægtet at følge op på den. De seneste år er der nedlagt næsten 600 fængselspladser. Det har betydet markant færre ansatte. Her til kommer, at der på nuværende tidspunkt er cirka 125 stillinger, der ikke er besatte. Men økonomien i aftalen omkring Kriminalforsorgen er stadig den samme. Regnestykket er krystalklart; der er penge til at sikre flere ansatte per indsat.

Bedre uddannelse
Og der er også penge til at sikre bedre uddannelse til fængselsbetjentene. For sandheden er, at samtidig med at færre betjente skal passe på mere hårde indsatte, stiller vi politikere også flere krav til de opgaver, der skal løses. Betjentene skal kunne spotte radikaliseringstendenser, følge med ved udgang, agere sagsbehandlere og ikke mindst motivere samt støtte den indsatte til et liv uden kriminalitet. For formålet med fængselsophold er i høj grad at sikre, at de kriminelle ikke på ny overtræder lovgivningen. Men det kræver altså tilstrækkeligt med personale i fængslerne. Og det kræver personale med overskud og arbejdsro.

Selvfølgelig skal der være en hård og konsekvent straf til dem, der overfalder vores offentligt ansatte. Det bakker vi socialdemokrater naturligvis op om. Men det må til enhver tid stå øverst på den politiske dagsorden, at forhindre at overfaldene overhovedet finder sted. Her kan hårdere straffe ikke stå alene.

Fængselsbetjentene kan ikke vente til den kommende finanslovsaftale for 2017. Den socialdemokratiske opfordring til justitsministeren er derfor klar; indkald partierne hurtigst muligt, så vores betjente kan gå trygt på arbejde. Det burde være en selvfølge – ikke et politisk krav.

Læs hele debatindlægget på Altinget.dk