15.02.2018

Betjente bakker op om kvindefængsel i Jyderup

Fængselsbetjentene er positive overfor, at fængslet på Vestsjælland om to år kun har indsatte af det stærke køn.

Danmark skal igen have et fængsel kun for kvinder. I den nye flerårsaftale er det aftalt, at Jyderup Fængsel fra 2020 skal løfte opgaven. Fængselsbetjentene, der skal være med i transformationen fra almindeligt åbent fængsel til kvindefængsel, er positive.

Det lykkedes faktisk ikke fagbladet at finde en fængselsbetjent med negative holdninger til den nye virkelighed i fængslet.

Fængselsbetjent Stig Larsen har været ansat på Jyderup Fængsel siden december 1989. Han ser frem til, at der sker noget nyt og anderledes.

”Vi har set en udvikling af et hårdere og hårdere miljø her og i de åbne fængsler generelt. Det bliver godt at få ’rystet posen’ og prøve noget nyt,” siger han.

Ifølge Stig Larsen er der sket en ændring i tilgangen til et kvindefængsel de senere år.

”Da ideerne kom op for fire-fem år siden, var der mange kollegaer, der syntes, det var en skidt idé, og en del af dem ville søge væk, hvis det skete. Dem møder jeg slet ikke i dag,” siger han.

En af dem der har skiftet holdning er fængselsbetjent Jeanette Holmstrøm.

”Jeg var klart imod for få år siden, men med den udvikling vi har haft, ser jeg frem til at arbejde med et nyt klientel. Jeg savner at kunne arbejde mere med positive relationer med de indsatte, end vi kan nu,” siger hun med klar henvisning til de mange indsatte med bandementalitet, som fængslet har nu.

”Lad os bare komme hurtigt i gang,” siger Jeanette Holmstrøm.

Beskyldningsrisiko for mændene stiger
En af de bekymringer, der luftes af næsten alle betjente, som fagbladet møder en regnvåd januaronsdag, er risikoen for beskyldninger om upassende adfærd mod de mandlige fængselsbetjente fra det nye klientel.

Selvom der jokes meget med, hvordan kvindernes indtog vil få nogle af de mandlige betjente til at udsætte pensionen, ligger der en alvor under smilene og grinene.

”I dag kan vi sagtens sidde på den indsattes sengekant og have en fortrolig samtale for lukket

dør. Det kommer ikke til at ske på samme måde med en kvindelig indsat og mandlig betjent. Vi skal til at tænke meget over den slags,” siger Stig Larsen.

Fængselsbetjent Karina Ben Ammar er mere ligefrem i sin analyse af sit eget køn.

”Kvinder er utilregnelige. Og de er meget beregnende, nærtagende og bærer nag. Jeg er ikke i tvivl om, at vi vil have flere konflikter med kvinder,” siger hun.

Behandlingsafdeling skal nedlægges
I forbindelse med overgangen til kvindefængsel skal fængslet gennem en række omstruktureringer og ombygninger.

For eksempel skal behandlingsafdelingen flyttes til en anden matrikel. Det ærgrer Nina Odgaard, der er Fængselsforbundets tillidsrepræsentant i fængslet.

”Det er ærgerligt, at vores behandlingsafdeling skal fortsætte et andet sted. Den er i særklasse i Kriminalforsorgen, og der er masser af solstrålehistorier fra den del af fængslet. Det er altid svært at flytte en succes,” siger hun.

Desuden skal afdelingerne gøres mindre, så de maksimum har 12 indsatte. Ifølge Stig Larsen er erfaringerne med større kvindeafdelinger simpelthen dårlige.

Pape: Det er den bedste sikkerhed
Hovedargumentet for at oprette et rent kvindefængsel er ifølge justitsminister Søren Pape Poulsen (K), at sikre de kvindelige indsatte bedre mod vold og seksuelle overgreb.

I Kriminalforsorgens trivselsundersøgelse fra 2015, svarer 18 procent af de kvindelige indsatte, at de har oplevet at blive udsat for seksuel chikane fra medindsatte, og ni procent har oplevet at blive udsat for seksuelle overgreb.

”Selvom mænd og kvinder er adskilt i dag, så er den bedste sikkerhed, at man har et selvstændigt fængsel til kvinderne,” sagde Søren Pape Poulsen, da forslaget kom frem.

Kvindefængsler er ikke et ukendt fænomen i Danmark.

Det første åbnede i 1860’erne på Christianshavn, der dengang lå lidt uden for Kongens København, og det seneste kvindefængsel lukkede i år 2000. Det lå i Amstrup tæt på Randers.

Af Kristian Westfall