Danskerne mener, det er vigtigst, at de indsatte har rimelige afsoningsvilkår, gode relationer til fængselsbetjentene og at de kommer væk fra kriminalitet. Det viser en meningsmåling, som Danmarks Statistik har lavet for Fængselsforbundet.
Selvom flertallet på Christiansborg griber enhver mulighed for at stramme skruen overfor indsatte i fængslerne, er danskerne mere nuancerede i deres syn på balancen mellem det bløde og det hårde.
Fængselsforbundet har bedt Danmarks Statistik undersøge, hvordan befolkningen forholder sig til vores straffesystem.
Helt overordnet mener danskerne, at Kriminalforsorgens vigtigste opgave er få de dømte tilbage til samfundet. Det er vigtigere end at straffe.
Et stort flertal på 61 procent af de adspurgte mener, at den resocialiserende vinkel er vigtigst. Hvorimod 35 procent mener, det vigtigste er, a t dømte modtager deres straf.
Når man dykker lidt ned i tallene viser det sig, at det især er de yngre, som sætter den resocialiserende indsats højest. Tre ud af f i re i gruppen 16-29 år har den holdning.
I den modsatte grøft finder man danskere mellem 30-59 år. Her mener 40 procent, at samfundets straf er vigtigere, end at indsatte forberedes på at komme tilbage til samfundet.
I alle kategorier er det dog et flertal, som prioriterer resocialisering højst.
Dynamisk sikkerhed skaber trygge rammer
Når man ser på, hvordan danskerne forholder sig til sikkerheden i fængslerne, tegner der sig et billede af, at de går ind for dynamisk sikkerhed. Også selvom de fleste givetvis ikke kender begrebet.
63 procent svarer i undersøgelsen, at god kontakt mellem indsatte og ansatte er vigtigst for at fængselsbetjente kan opretholde orden og sikkerhed i fængslerne.
Det er langt flere, end de danskere som ser statisk sikkerhed i form af alarmer, metaldetektorer og andet sikkerhedsudstyr som det vigtigste. Det er der nemlig kun 31 procent, som svarer.
Forholdene er tilpas
Danskerne er også blev bedt om at vurdere de indsattes afsoningsvilkår.
Her ser et f lertal – 56 procent – at de indsattes vilkår i fængslerne er tilpas.
Herudover svarer 31 procent, at de indsatte har for gode forhold, mens 9 procent svarer, at forholdene er for ringe.
Der er dog stor forskel på holdninger, alt efter hvem man spørger. Danskere med erhvervsfaglige uddannelser mener for eksempel i højere grad, at de indsatte har det for godt, end danskere med en lang videregående uddannelse.
Til gengæld er der ikke forskel på holdningen hos de unge og de gamle. Unge under 30 år og ældre over 60 år er stort set enige. Det er den midaldrende gruppe mellem 30 og 60 år, som skiller sig ud som hardliners. I denne gruppe er der flere, som mener, at de indsatte har det for godt.
Kriminolog: Danskerne er blevet mildere stemt
Når man sammenligner Fængselsforbundets meningsmåling med tidligere undersøgelser, er der noget der taler for, at danskerne faktisk er blevet mildere stemt i forhold til at straffe, end de var tidligere. Det mener Linda Kjær Minke, der er lektor i kriminologi ved Syddansk Universitet.
”I 1995 viste en undersøgelse, at 53 procent mente, at det danske fængselssystem behandlede de
indsatte for mildt. I Fængselsforbundets undersøgelse er der 56 procent, der mener, de indsatte behandles passende. Det tyder på, at befolkningen i dag er mindre optaget af at straffe. En europæisk undersøgelse fra 2012 viser for øvrigt samme tendens,” siger hun.
Hun påpeger dog, at spørgsmålet om orden og sikkerhed altid er et spørgsmål om ’både-og’. ”Enhver med kendskab til fængselsforhold ved, at den dynamiske sikkerhed ikke kan stå alene, men må suppleres af statisk sikkerhed. Det er derfor i bund og grund ikke et spørgsmål om enten-eller men både-og. Den statiske sikkerhed kan jo heller ikke stå alene,” siger kriminologen og fortsætter: ”Det spændende spørgsmål er imidlertid, om man fra politisk hold skæver til befolkningens ønsker om dynamisk sikkerhed og resocialiserede initiativer, når de forhandler om næste flerårsaftale for Kriminalforsorgen.”
Af Kristian Westfall
