Husker du et voldsomt overfald på en fængselsbetjent i Køge Arrest for nogle år siden? Her fortæller betjenten om drabsforsøget, som kostede hende jobbet.
Vi er tilbage i maj 2010 i arresthuset ved Blegdammen i Køge.
De indsatte bliver vækket på morgenrunden. 47-årige Lissi Sørensen er på vagt. En af de indsatte gider ikke stå op. Intet usædvanligt i det.
Lissi tilbyder ham morgenmedicin tre gange, men han reagerer ikke.
Lidt over klokken ni ringer den indsatte – som hører til nederst i hierarkiet i rockergruppen Bandidos – på sin klokke. Rockeren spørger, om kan få morgenmad. Han får at vide, at han kan tjekke madvognen.
Han vil også have sin medicin, men det er for sent, og han får i stedet en smertestillende pille.
Rockeren savner dog fortsat medicinen og brokker sig til en fængselsbetjent. Lissi bliver efterfølgende tilkaldt.
”Vi taler sammen stille og roligt. Jeg fortæller, at det er for sent med morgenmedicinen, men at han kan få sin frokostmedicin tidligt i stedet.”
Denne løsning er dog ikke acceptabel for manden. Han hidser sig op. Og situationen optrappes. Pludselig tager han fat i Lissi og presser hende ud over gelænderet på 3. etage.
Hele overkroppen hænger ud over gelænderet. En kvindelig kollega står lige ved siden af, men tør ikke gribe ind af frygt for at forårsage et fald.
”Jeg tænker, hvis jeg falder, så rammer jeg lige ned og ødelægger fodboldbordet. Det kunne jo egentlig være ligegyldigt, men det var min første tanke.”
Hun bliver nødt til at handle hurtigt, hvis hun skal undgå at falde. Det lykkes hende at tage et greb på manden, og får kastet sig selv og den indsatte ind på svalegangen igen.
Kollegaerne forsøger herefter at få kontrol over manden. Det kræver fire fængselsbetjente, to værkmestre og to politibetjente, som kommer til undsætning fra politigården ved siden af.
“Psykolog er helt unødvendigt”
Overfaldet er slut, og Lissi går som fungerende leder i gang med de mange opgaver efter overfaldet. Debriefing af personalet. Rapportskrivning og så videre.
Hun tænker ikke på sig selv. Men da chefen nåede frem fra Nyborg, bliver hun prompte sendt hjem.
Hun møder på arbejde igen efter weekenden, og har egentlig ikke tænkt sig at gøre mere ved episoden. Og hun mener ikke, at det er nødvendigt at søge hjælp fra en psykolog, men vælger dog alligevel at sige ja.
Psykologen opfordrer hende til at melde sig syg en uges tid. Det går hun med til. Det var godt det samme. Det viste sig nemlig, at Lissi er meget mere påvirket af overfaldet, end hvad hun selv troede.
Den første sygemelding kom til at vare flere uger, og det er ikke en god oplevelse, da hun møder igen efter sommerferien.
”Fangerne prøvede at hyle mig ud af den. De hånede mig for overfaldet.”
I perioden efter sover Lissi dårligt om natten. Kollegaerne kunne se, at der var noget helt galt: ”Du farer rundt, sagde de. Du ligner jaget vildt.”
Den ene sygemelding tager den anden. Hun forsøger at komme i gang ved at arbejde med begrænset fangekontakt.
På et tidspunt er hun tæt på et trafikuheld foran arresthuset i Køge, og da hun efterfølgende kører hjem, opdager hun, at hun pludselig holder på en rasteplads. ”Hvad laver jeg her? tænker jer.”
En anden dag opdager hun, at hun er kommet hjem uden at huske, hvilken vej hun er kørt.
Kritisk PTSD
Et år efter overfaldet er det slut med at være fængselsbetjent. Der var ikke noget at gøre. Til trods for at Lissi Sørensen elskede jobbet, kunne hun ikke længere fungere som betjent. Overfaldet havde givet et traume som resulterede i kritisk PTSD og depression.
Hun bliver afskediget fra Kriminalforsorgen i 2013 efter en lang og bureaukratisk proces, hvor hun har fået stor hjælp af Fængselsforbundet. Fire år senere – i 2017 – får hun tildelt erstatning for et erhvervsevnetab på 85 procent.
Lissi bor med sin mand nær Roskilde, og slipper aldrig af med sin diagnose. Den er kronisk.
I mange år kom overfaldsmanden tilbage, når hun skulle sove. Hun så hans ansigt. Men på et tidspunkt giver en behandler hende det råd, at byde ham indenfor mentalt.
”Det gjorde jeg, og siden er han ikke vendt tilbage. Nogle dage er dårlige. Andre dage er gode, og
dem er der heldigvis flest af,” siger Lissi Sørensen.
Af Søren Gregersen
Lissi Sørensens overfaldsmand blev dømt for vold mod en tjenestemand og tildelt en straf på 4 måneders fængsel. Han skulle desuden betale 1.495 kroner i erstatning til Lissi. Hvis det var sket uden for fængslets mure, ville han formentlig være blevet dømt for forsøg på manddrab.
