16.11.2017

Arbejdsgiveren vender det døve øre til, når det handler om løn

Den uniformerede gruppe i Kriminalforsorgen får for lidt i løn. Det kan ingen være uenige i – måske lige bortset fra vores arbejdsgiver.

Efter et kort forløb stopper basislønnen ved 25.000 kr. i hovedstaden og 24.000 kr. i provinsen. Og man risikerer at slutte med denne løn, hvis man ikke får tillæg i de årlige forhandlingerne.

Gennemsnitslønnen for alle fængselsbetjente er 25.800 kr. eksklusive pension og særlige ydelser.

Man skulle ellers tro, at en arbejdsgiver som mangler ansøgere, og som har svært ved at fastholde medarbejdere, ville være parate til at spytte i kassen.

Men nej, de er fuldkommen tonedøve. Det faktum, at de samtidig har scoret provenuet fra 440 færre uniformerede medarbejdere, ændrer tilsyneladende ikke noget.

”Vi mangler penge,” er det eneste svar, vi får.

Den uniformerede gruppe har leveret big time til lønsumsbesparelserne. Mere end nogen anden gruppe i Kriminalforsorgen – også set i forhold til størrelse. Arbejdsgiveren tvang os i 2008 over på Ny løn. De sagde, at det ikke længere var muligt at skyde penge i det gamle lønrammesystem. At der vil være penge i det nye system med en mere fleksibel løndannelse. Men da det nye system var på plads, gik de straks i gang med at spare ved de årlige lønforhandlinger. Det er sgu for ringe og slet ikke det, de havde lovet under forhandlinger fra 2008-2012.

Arbejdsgiveren siger, at vi i stedet skal hente pengene hjem ved overenskomstforhandlingerne. Med andre ord mener de, at det er mekanismen i det gamle lønsystem, som skal styrke reallønnen i det nye lønsystem.

Hvor realistisk er det? Hvis der skal afsættes et tocifret millionbeløb til et lønløft til fængselsbetjente og værkmestre ved overenskomstforhandlingerne, så skal alle andre på statens område være med til at betale med mindre lønstigninger. De fleste kan nok godt gætte svaret.

Der er ikke andre muligheder, end at Kriminalforsorgen må til lommerne og i større omfang afsætte penge til både basisløn og de årlige lønforhandlinger. De kan simpelthen ikke være bekendt at være den ringeste arbejdsgiver, hvad løn angår.

Hvis jeg var en ung mand, som overvejer at søge Danmarks farligste job som fængselsbetjent, og sammenligner hvad jeg ellers kan få at job som sikkerhedsmand i lufthavnen, skolelærer, politikadet, politibetjent, pædagog, så ville mit valg være nemt.

Arbejdsgiveren har alt for længe spist den uniformerede gruppe af med brødkrummer og vendt det døve øre til. Det er på tide, at de vedkender sig ansvaret for den almindelige lønudvikling, så det også er noget, som kommer Fængselsforbundets medlemmer til gode.