27.03.2024

40 års jubilæum: Ove Kristensen

Den 1. november 2017 fejrer fængselsbetjent Ove Kristensen fra Nykøbing Mors Arrest 40 års jubilæum i statens tjeneste.

Ove startede sin karriere i forsvaret, hvor han var, indtil han valgte at skifte til Kriminalforsorgen i 1989. Han blev ansat på Statsfængslet i Horsens den 1. marts 1989, og søgte senere til Statsfængslet Kærshovedgaard, hvor han gjorde tjeneste en del år. Den 1. januar 2002 blev han ansat i Nykøbing Mors Arrest, hvor han så har været lige siden.

Ove er en meget aktiv kollega, og udover at han har det bedst med en palleløfter i hånden, når han er på tjeneste, så slapper han heller ikke af i sin fritid, da han har et bijob som buschauffør. På familiefronten er Ove gift med Ulla, og de har sammen datteren Sine.

Sport har også Oves store interesse. Han er meget aktiv i foreningslivet i lokalområdet specielt indenfor fodbold og håndbold.

Ove er en meget vellidt kollega og det er aldrig kedeligt at være på tjeneste, når han er på job:)

På personalets vegne.

Tillidsmand i Nykøbing Mors Arrest
Torben Kjelde