Der skal investeres og ansættes for 600 millioner kroner i fængsler og arresthuse over de næste fire år.
Den store mangel på fængselsbetjente er imødekommet i den økonomisk aftale for Kriminalforsorgen som regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne landede i går. Der tilføres penge til omkring 250 nye fængselsbetjente.
Konkret skal der blandt andet etableres to forstærkningshold af fængselsbetjente, som med kort varsel kan indsættes, hvor der er behov for et ekstra løft af sikkerheden og trygheden. Desuden tilføres der ekstra 40 fængselsbetjente til bandeafdelinger.
Fængselsforbundets formand Kim Østerbye er tilfreds med aftalen: “Med den her aftale tager politikerne problematikken med den store mangel på fængselsbetjente alvorligt. Det er det, vi har kæmpet for på vores medlemmers vegne i flere år,” siger han.
Men er 250 fængselsbetjente nok, når der er kommet så mange flere opgaver i Kriminalforsorgen?
“Det vil tiden vise. Jeg vil nu tillade mig at være glad for, at politikerne rent faktisk sat sig ind i tingene og har kvitteret med at finde penge til bedre bemanding,” siger han.
Formanden henviser til, at der i et sparekatalog før forhandlingerne blev lagt op til at skære 92-166 årsværk på vagtbemandingen: “Resultatet blev heldigvis meget bedre,” siger Kim Østerbye.
Tilfredse politikere
Trine Bramsen (S) er en af de retsordførere, der har siddet i forhandlingerne i en stor del af efteråret. Hun er glad for resultatet, og fremhæver især de flere fængselsbetjente som et af de vigtigste elementer i aftalen.
“Vi er gået til forhandlingerne med det klare ønske og mål, at få flere fængselsbetjente. Det har været en hård kamp, men vi er meget glade for, det er lykkedes. Desuden har vi kæmpet for supervision til betjentene og en begrænsning af alenevagter. Begge dele er del af aftalen,” siger hun til fagbladet.
Også Dansk Folkepartis retsordfører Peter Kofod Poulsen synes, det er en god aftale.
“Det er er fin aftale, hvor der er penge til flere fængselsbetjente og særlige indsatser i forhold til kriminelle udlændinge. Vi øger sikkerheden for fængselsbetjentene, og vi får en bedre dækning af fængselsbetjente, der kommer alvorligt til skade på jobbet, så man nu er dækket som i politiet,” siger han.
Manden for bordenden, justitsminister Søren Pape Poulsen (K), har, ikke overraskende, også rosende ord til aftalen:”Med aftalen styrker vi sikkerheden og trygheden for vores ansatte i fængslerne, der hver dag løfter en kæmpe opgave.”
Nyt centralt arresthus, udlændingefængsel og kvindefængsel
De flere fængselsbetjente er blot et af mange elementer i aftalen. Og hvor de færreste har noget imod at få nye kollegaer, vil andre af punkterne i aftalen ændre hverdagen for mange fængselsbetjente.
Der skal for eksempel opføres et nyt centralt arresthus på Sjælland. Direkte oversat kan det kun tolkes som lukninger af arresthuse på længere sigt, når det nye arresthus står færdig efter 2021.
Desuden omdannes Ringe Fængsel til udelukkende at skulle huse kriminelle udlændinge i løbet af 2018, og Jyderup Fængsel skal laves til Danmarks første kvindefængsel i 2020.
Ifølge Kim Østerbye vil tiltagene skabe store ændringer for en hel del fængselsbetjente. Han opfordrer Kriminalforsorgen til så vidt muligt at inddrage personalet i god tid: “Vores medlemmer har krav på at blive taget med på råd, når store der sker store forandringer på institionerne. Det forventer jeg naturligvis, at arbejdsgiveren gør.”
Aftalen omfatter også mere sikkerhedsudstyr – herunder body cams og dash cams, en forstærket bandeindsat og flere transportopgaver, idet politiets arrestanttransporter overdrages til Kriminalforsorgen.
Læs hele aftalen her.
Af Kristian Westfall
