15.02.2018

Søren Pinds mobilsikre arresthuse er i drift

Da det for to år siden kom frem, at fire terrorsigtede havde haft adgang til mobiltelefoner, satte daværende justits- minister Søren Pind (V) hælene i: Nu skulle det være slut med indsmuglede telefoner.

Han iværksatte derfor en plan med 21 tiltag mod mobiltelefoner. En af udløberne af denne plan er de såkaldte sikkerhedsklasse 2-huse; arresthuse som er særligt sikrede mod indsmugling af mobiltelefoner.

Det er arresthusene i Helsingør, Køge, Aarhus og Randers, som har fået opgaven med skærpet adgangskontrol, strengere visitationsregler med videre.

Den nye hverdag i arresthusene fungerer dog ikke problemfri. Det mener Fængselsforbundets tillidsrepræsentanter i Aarhus og Randers, som fagbladet besøgte i begyndelsen af januar.

Jens Vigh og Christian Bonczyk oplever nemlig, at den oprindelige plan om at sætte ind mod mobilindsmugling ikke fremstår så klar længere.

”Ideen var, at vi skulle tage os af indsatte med kommunikationsrisiko, men klientellet har ændret sig, så vi er snarere blevet opbevaring for Kriminalforsorgens problematiske indsatte,” siger Christian Bonczyk og beretter om en lind strøm af bandemedlemmer fra fængsler og andre arresthuse.

”Vi er mere blevet et bandehus end et mobilhus,” siger han.

Jens Vigh er enig. Han peger på, der er blevet brugt millioner af kroner på at stoppe telefonindsmuglingen, men nu hvor arresthusene står klar til mobilindsatsen, bruges arresthusene til noget andet.

”Det virker som om, at man ikke helt ved, hvad man skal bruge os til. Er vi et mobilhus, et bandehus eller rockerhus?”

Konsekvensen er, at arresthusene både skal fungere som almindelige arresthuse og som særligt sikrede huse, og det er de ikke gearet til.

”Bandemedlemmerne udøver en negativt styrende adfærd over for andre indsatte. Derfor bør de være underlagt et andet regelsæt og sidde adskilt, men det har vi ikke plads til,” siger Jens Vigh.

Han peger på, at man måske skulle placere alle bandemedlemmer i et af de to arresthuse og lade det andet fungere som et almindeligt arresthus.

Chikaner
Personalet har oplevet en række negative episoder som konsekvens af, at arresthusene i højere grad tager sig af bandemedlemmer. De bliver for eksempel fotograferet, når de forlader arresthusene og antastet på gaden. På den måde forsøger de indsatte at lægge et psykisk pres på medarbejderne.

Arresthusene tager samtidig mod mange indsatte. Belægget ligger i perioder på over 100 procent. I Aarhus Arrest er fritidsrummet eksempelvis inddraget til celle. Arbejdsmængden er altså blevet større, og den tid der er bruges primært på sikkerhed.

”Relationsarbejdet og den dynamiske sikkerhed er helt væk. Vi fokuserer i stedet hårdt på at få de fysiske ting til at fungere. Vi døjer med, at mange basale ting ikke virker,” siger Jens Vigh.

Bredeste skuldre
Chef for Koncern Sikkerhed Lars Rau Brysting er med på, at mobiltelefonerne i terrorsagen var anledningen til at etablere sikkerhedsklasse 2-husene, men han understreger, at de fire arresthuse ikke alene er sat i verden for at stoppe mobilindsmugling.

”Husene skal også varetage andre opgaver. Det overordnede projekt går ud på at skabe en niveaudeling mellem arresthusene, hvor de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder. Vi skal ikke have små arresthuse med mange konfliktsøgende indsatte. De skal samles i større institutioner,” siger han.

Det betyder, at der sker en koncentration af mere problematiske indsatte – herunder bandemedlemmer – i de fire store arresthuse. Men det kræver selvfølgelig, at arresthusene er i stand til at håndtere opgaven.

Lars Rau Brysting peger i den forbindelse på, at flerårsaftalen har fokus på problemstillingen med bandemedlemmer. Der vil derfor komme en række initiativer på området.

Der tilføres blandt andet 40 ekstra betjente til at intensivere indsatsen over for bandemedlemmer og 20 ekstra til øget sektionering. I hvilken udstrækning disse årsværk kommer Aarhus og Randers til gode, er dog ikke afklaret endnu.

Af Søren Gregersen