12.12.2017

Michael Malund tilhører den gruppe af fængselsbetjente, der – ifølge Fængselsforbundets undersøgelse – oftest overvejer en anden levevej end Kriminalforsorgen.

Efter 12 år i uniformen siger Michael farvel

Kriminalforsorgen bør blive en moderne arbejdsplads, hvor medarbejdernes bekymringer tages alvorligt, mener tidligere fængselsbetjent. Han vil dog ikke afvise at vende tilbage en dag.

Systemet er for stift og levner ikke plads til medarbejderes udvikling. Det er den overordnede grund til, at Michael Malund har valgt at forlade sit job som fængselsbetjent i Køge Arrest.

Med 12 år i uniformen tilhører han den gruppe, der – ifølge Fængselsforbundets undersøgelse – oftest overvejer en anden levevej end Kriminalforsorgen. Hele 37 procent af betjente med mellem 10 og 20 års erfaring i jobbet overvejer dagligt eller ofte at søge andre job.

Ifølge Michael Malund mangler der fornemmelse for virkeligheden oppe i systemet.

”Der bliver nikket for meget og for hurtigt ned igennem systemet, når ændringer er besluttet i toppen. Det har en for høj pris, at man vil implementere nye regler og procedurer uden at følge det op med kvalificeret ledelse,” siger han.

En ændret hverdag
Ud over en organisation, der ikke tager medarbejderne ordentlig med i udviklingen, er det også mange ændringer i kernefunktioner i jobbet, som har gjort udslaget. Især det store fokus på visitationer har fjernet meget af relationsarbejdet, som gav muligheder for en god og givende hverdag bag murene.

”Da jeg startede i Køge Arrest, havde vi åbne døre og stort fællesskab. Vi kunne have 20 indsatte ude på gangen uden problemer. På grund af det hårde klientel og de meget stramme regler, er det ikke længere en mulighed,” siger han.

I forbindelse med de mange ændringer savner han efteruddannelse og opkvalificering.

”Man kan ikke ændre ting i Kriminalforsorgen på ’nul komma nul fem’, og vi har ikke fået værktøjskassen ordentlig med i processen. Jeg er ofte
blevet lovet relevante kurser, men de er blevet aflyst eller på anden måde sløjfet. Det har gjort det svært at løfte de nye opgaver og klientel. Kriminalforsorgen skal gøre en indsats for at holde på folk.”

Michael Malunds farvel har været en lang proces, der ifølge ham sagtens kunne været stoppet af en leder et sted i systemet, hvis det havde haft interesse.

”Der skal generelt lyttes og handles mere på medarbejdernes input. Jeg har selv forsøgt at komme med forslag til ændringer, der kunne beholde mig i jobbet. Det er jo lidt spøjst, at der ikke er en eneste leder, der har taget fat i mig efter opsigelsen for at høre hvorfor. Jeg har det godt med beslutningen nu, men jeg synes, det er ærgerligt. Jeg har aldrig haft en sygedag, har god kontakt med kollegaer og har aldrig fået en klage,” siger han.

Der mangler plads til at lede
Den nu tidligere fængselsbetjent vil ikke pege fingre ad hverken sine nærmeste ledere eller ledere generelt. Han mener, at mange ledere gør det bedste, de kan, i forhold til de vilkår Kriminalforsorgen byder dem.

”I Køge Arrest har vi haft seks forskellige ledere på syv år. En del af dem har været rigtig gode, men Kriminalforsorgen har ikke klædt dem godt nok på til lederopgaven, og de er i det hele taget ikke blevet taget kærligt nok af. Jeg synes, at en leders hovedopgave er personalepleje,” siger Michael Malund.

Vil savne holdånden
Selvom det er endt med et stop i Kriminalforsorgen for nu, er der masser af gode oplevelser og erfaringer fra de seneste 12 års arbejdsliv for Michael Malund, og det kan sagtens være, at han en dag vender retur.

”Jeg har haft mange gode dage med seje kollegaer, og jeg kommer til at savne holdånden og det sammentømrede fællesskab. Det finder man ikke mange andre steder. Derfor vil jeg heller ikke afvise at vende tilbage en dag. Men lige nu er jeg nødt til at komme lidt væk fra tingenes tilstand,” siger han.

Af Kristian Westfall

Læs også:

En ud af tre overvejer jobstop