Kim Østerbye, formand for Fængselsforbundet

Hvis task-forcen skal give mening, så kræver det mod, økonomi og et solidt mandat

TASK-FORCE OG HVAD SÅ?

På et samråd i sidste uge trak ministeren pludselig en kanin op af hatten. Nu skal der gøres noget ved de mange volds- og trusselsepisoder mod fængselsbetjentene. Hurra, det var da en udmelding, der ville noget. Det kan vel nærmest ikke blive større, end når selv den øverste chef går ind i sagen.

Hvad task-forcen skal lave og med hvilket mandat, er straks mere uklart. Hvis det alene er Kriminalforsorgen, der skal styre den, tillader jeg mig at sige, at det ikke er godt nok. Kriminalforsorgen har i flere år haft som målsætning at nedbringe vold og trusler. Det modsatte er sket.

Hvis task-forcen skal have nogen som helst effekt, skal ministeren sikre sig, at departementet selv sidder for bordenden og sikrer fremdrift. Samtidig er Kriminalforsorgen og ministeren nødt til at forstå, at der skal skabes bedre sammenhæng mellem opgaver, bemanding og sikkerhed særligt på de mest udsatte steder.

Vi har allerede et katalog over sikkerhedstiltag omkring personalet, som slet ikke er blevet implementeret endnu. Der trænger i den grad til et servicetjek omkring fanger kontra afdelingsindretning og bemanding.

Så kære minister – hvis en task-force skal give mening, så kræver det mod, økonomi og et solidt mandat til dem, der sidder i task-forcen.

Fængselsforbundet har selvfølgelig en klar forventning om, at ministeren mener dette her alvorligt og ikke bare vil lukke munden på kritikere. Samtidig har vi en klar forventning om, at vi inddrages.

Så velkommen til den nye task-force og tak til ministeren, hvis han mener det alvorligt med at få bragt volden ned.

Læs mere